Hvordan sletter jeg systemdata på min Mac?

Sådan reducerer du systemlageret på din Mac og genvinder plads.

Hvis du synes, at du mangler lagerplads på din Mac, kan du måske med fordel rydde lidt op i dine systemdata. Det kan lyde mere indviklet, end det er. Vi giver dig her en guide til, hvordan du gør.

Hvad fylder på din Mac

Der kan være mange grunde til, at du gerne vil have frigivet noget mere lagerplads på din Mac. Men ligegyldigt, hvad din bevæggrund er, så er Apple generelt hjælpsom, når det kommer til måder, hvorpå du kan spare plads. For de viser nogle mystisk navngivne elementer, der optager lagerplads på din Mac. Du skal gøre følgende, for at finde frem til dem:

  1. Klik på Apple-logoet
  2. Vælg Om denne Mac
  3. Herefter vælges Lager

Hvis du allerede kører macOS Ventura, ser det lidt anderledes ud. Du skal derfor gøre følgende:

  1. Klik på Apple-logoet
  2. Vælg Om denne Mac
  3. Vælg herefter Flere oplysninger
  4. Vælg Generelle 
  5. Herefter vælges Lagringsindstillinger
Du vil nu se masser af oplysninger om, hvad der optager plads på din Mac. Du finder også tips, der kan være hjælpsomme, når du skal administrere det. Blandt de mystiske navngivne elementer, du finder på din Mac, der alle er med til at optage lagerplads, kan du blandt andet finde System, Systemdata og macOS. Det efterlader sikkert spekulationer om, hvorvidt du må og kan slette nogle af disse, for at få mere lagerplads på din Mac.

For lidt ledig lagerplads

Først vil vi kigge nærmere på, hvorfor du måske gerne vil slette System eller Systemdata på din Mac - og om det overhovedet er noget, du bør gøre.

Hvis for eksempel din Mac er har meget lidt ledig lagerplads, kan det forårsage problemer. Det kan være, at du har fået en besked om, at din startdisk er næsten fuld. Hvis du vælger at ignorere dette, kan du i yderste tilfælde opleve, at du ikke engang kan starte din Mac op!

For lidt ledig lagringsplads kan også være med til at nedsætte ydelsen på din Mac og forårsage andre problemer, der forhindrer den i at køre optimalt. Du kan også opleve, at du ikke har nok lagerplads til at kunne installere en opdatering til macOS.

Så det kan have mange forskellige implikationer, hvis du ikke har nok ledig lagerplads på din Mac. Ingen af disse implikationer er særligt rare at have med at gøre, så det er en god idé at sørge for, at du genvinder noget af din Macs lagerplads, hvis det er muligt.

Meget plads at genvinde

Hvis du konstatere, at der din Macs System eller Systemdata optager en forbløffende mængde lagerplads. Kan der godt være meget at hente ved at gå videre. Ofte kan du få i nærheden af ca. 50 GB lagerplads tilbage, hvis du foretager en oprydning.

Mange navne for det samme

Spørgsmålet om, hvorvidt du kan genvinde noget af den plads, der er optaget af denne type opbevaring, kompliceres noget af, at Apple har det med at give det et nyt navn med hver version af macOS. Så det kan være svært at finde rundt i, hvad de forskellige ord dækker over. 

Hvis du bruger macOS Big Sur på din Mac vil du opleve, at Apple i ældre versioner af macOS mærkede visse typer lagringsplads som System eller Andet.

Bruger du derimod macOS Monterey på din Mac, er det, der tidligere var System, nu omdøbt til macOS. Selvom Apple bruger et nyt ord, dækker det over stort set det samme.

Hvis din Mac kører macOS Ventura kan du se, skal du i stedet se under posten Systemdata, hvis du vil vide, hvor meget plads der optaget. Igen har Apple valgt at indføre et nyt ord, men det er stort set det samme indhold.

Må du slette System og Systemdata på Mac

Uanset om din Mac kører med et styresystem, der bruger navnet System, Systemdata, macOS eller noget andet, kan du reducere mængden af plads, der optages af dette afsnit af din Macs lagerplads. Men først bliver du nødt til at identificere, hvad der tilskrives som Systemdata (eller hvad Apple har valgt at kalde det i din version af macOS).

Følg nedenstående vejleding, for at finde ud af, hvad der er i System eller Systemdata, så du kan frigøre plads på din Mac.

Uanset om Apple kalder det System, Systemdata eller macOS, er dette en catch-all titel til forskellige elementer, der er spredt over din Macs drev. Fælles for alle tingene, der er samlet på dette sted kan siges at de er: filer, der ikke falder ind under de andre kategorier, normalt data og filer, der bruges af macOS, cacher, midlertidige filer, sikkerhedskopier, plug-ins og så videre.

Det er også operativsystemfilerne, som du naturligvis ikke kan slette. Men der er flere elementer, som godt du kan slette, herunder: gamle Time Machine-snapshots, iOS-sikkerhedskopier, cache-filer, alle downloadede diskbilleder til opgradering af apps eller macOS, og lignende.

Sådan slettes System og Systemdata på Mac

Lige som Apple har valgt at kalde det både System, Systemdata og macOS, så skal du også bruge forskellige måder at slette data fra din Mac på. Igen afhænger det af hvilken version af macOS, du bruger.

Før Apple introducerede macOS Ventura, var der kun én måde at slette disse data på. Så hvis du har en Mac, der ikke kører macOS Ventura, skal du gøre følgende:

  1. Klik på Apple-logoet
  2. Vælg Om denne Mac
  3. Herefter vælges Opbevaring
  4. Vælg Administrer 

Herefter skal du følge Apples anbefalinger, som omfattede blandt andet optimer opbevaring, tøm papirkurven automatisk og reducer rod. Du kan også gennemgå sidebjælken i venstre side af skærmen og klikke på hver kategori for at åbne et nyt vindue med detaljer om, hvad du kan slette.

I forbindelse med at Apple indførte macOS Ventura, ændrede de systemet, så du ikke længere har adgang til denne smarte opdeling af dit lager. Hvis du har en Mac, der kører macOS Ventura, skal du gøre følgende:

  1. Klik på Apple-logoet
  2. Vælg Om denne Mac
  3. Herefter vælges Mere info
  4. Vælg Generelt
  5. Vælg Opbevaring

Du skal nu klikke på de forskellige lagringskategorier. Derefter kan du gøre ting som eksempelvis tøm papirkurven, slet dokumenter og slet vedhæftede filer i meddelelser.

Men hvad Apple ikke giver dig adgang til i denne version af macOS, er præcis det, vi er interesseret i at finde, nemlig Systemdata og macOS. Apple har nok haft gode intentioner, da de fjernede denne mulighed for at rydde op på dit lager. For når du sletter ting fra System, Systemdata og macOS, er du meget mere tilbøjelig til at beskadige din Mac.

Vær forsigtig

Da Apple med macOS Ventura ikke længere giver dig adgang til at slette samlet, må du i stedet slette hver enkelt type systemfil. Selvom det er muligt, at du selv manuelt sletter de forskellige filer, der er inkluderet i systemkategorien, anbefaler vi dog, at du kun gør det, hvis du er helt sikker på, hvad du har med at gøre. Du kan nemlig meget nemt komme til at slette en vigtig fil ved et uheld. Det kan forårsager store problemer for dig senere.

Derfor vil vi også kraftigt anbefale, at du laver en opdateret backup af din Mac inden du går i gang. Så er du sikker på, at du har en fuld opdateret kopi af din Mac, hvis uheldet skulle være ude og du kom til at slette noget forkert. For med en backup har du altid mulighed for at geninstallere din Mac.

Brug en Cleaner-app

Den nok sikrere måde, hvorpå du kan vælge at rydde op i din Macs lagerplads, vil være at bruge en Cleaner-app til din Mac som eksempelvis MacPaws CleanMyMac X eller Nektonys MacCleaner Pro. For med Cleaner-apps kan du sikkert og ufarligt slette alle de filer, du ikke har brug for. Hvis du vælger at benytte dig af en app, skal du heller ikke bekymre dig om at finde og identificere de filer, der er sikre at slette. Det hjælper appen dig med at finde frem til.


Hvordan frigives plads fra System og Systemdata på Mac

Hvis du har en Mac med macOS Ventura, er det noget besværligt at komme til at frigøre den lagerplads, du gerne vil tilbageerobre fra System og Systemdata. Du skal nemlig slette flere elementer, der tilsammen udgør System og Systemdata. Derfor skal du holde tungen lige i munden, mens du følger vores trin for trin guide.

Trin 1: Fjern Time Machine-snapshots

En af de største syndere for at optage plads i System er de lokale snapshots, Time Machine opretter hver dag. Dette er ikke en fejl i systemet, men simpelthen hvordan Time Machine fungerer. For selv om Time Machine bruger eksterne drev til at gemme dine sikkerhedskopier på, er der også en komponent til softwaren, der registrerer ændringer i dit system og gemmer dem på dit interne lager. Apple kalder disse 'lokale snapshots' og siger, at de er der for at beskytte dine data, når du ikke har et eksternt drev tilsluttet.

Heldigvis er der en nem metode til at fjerne lokale snapshots fra din harddisk. Du kan blot slå selve Time Machine-funktionen fra, som fjerner alle de lokale snapshots, der er gemt på din Mac. Det gøres på følgende måde:

  1. Åbn Systemindstillinger
  2. Vælg Time Machine 
  3. Fjern markeringen i Sikkerhedskopier automatisk

I løbet af et par minutter vil de lokale snapshots der er blevet lagret på din Mac blive slettet. Du vil herefter kunne se pladsen blive ledig igen på din harddisk.

Trin 2: Fjern gamle iOS-sikkerhedskopier

En anden type filer, der fylder utroligt meget i dine Systemdata er gamle sikkerhedskopier af din iPhone eller iPad. Disse kan bruge helt unødvendig plads på din Mac, så det er en god ide at rydde op i dem en gang imellem. 

Hvis du har iPhone-sikkerhedskopier på din Mac finder du dem på følgende måde:

  1. Åbn Finder
  2. Klik på din iPhone i menuen til venstre
  3. Vælg Administrer sikkerhedskopier
  4. Vælg de gamle kopier, du ikke længer har brug for
  5. Klik på Slet sikkerhedskopi, og bekræft derefter dit valg
  6. Hvis du ikke får nogle oplysninger frem på din iPhone her, har du sandsynligvis ingen sikkerhedskopier på din Mac. Mange foretrækker at sikkerhedskopiere deres iPhone via iCloud i stedet.

Trin 3: Slet data fra systemmappen

Når du har gennemgået trin 1 og trin 2 har du allerede taget dig af de to største brugere af systemlagring på Mac. Men du kan stadig frigive mere plads, hvis du har behov for dette.

Alt andet, du måske vil slette fra System, er gemt væk i biblioteksmappen på din Mac. Apple har valgt at holde biblioteksmapperne skjult, formodentlig for at forhindre brugere i ved et uheld at flytte eller slette vigtige filer. Hvis du vil have adgang til denne del af dit lager, er det muligt via et menupunkt i Finder.

Du skal gøre følgende, for at give dig selv midlertidig adgang til biblioteksmappen:

  1. Åbn et nyt Finder-vindue
  2. Gå til din hjemmemappe (tryk på Kommando + Skift + H)
  3. Højreklik og vælg Vis visningsindstillinger i menuen
  4. Aktivér muligheden for at vise biblioteksmappe

Nu har du adgang til din Macs biblioteksmappe. Du kan herefter åbne biblioteksmappen og kigge efter de filer, du har mistanke om, optager plads på dit drev.

Igen vil vi understrege, at det er virkelig vigtigt, at du udviser forsigtighed og kun slette ting, som du ved er overflødige. Hvis du ikke er helt sikker, så lad hellere være. Du kan i stedet bruge en af de mange smarte Cleaner-app til din Mac som kan hjælpe dig igennem på en mere sikker måde.

Færdig

Nu skulle du gerne have tilbageerobret en del af din lagerplads på din Mac. Så er du skal til at bruge pladen på noget meget sjovere end gamle kopier. Det er i stedet blevet tid til at nyde, at din Mac ikke længere er langsom, at den ikke længere giver dig advarsler om for lidt lagerplads eller at den nu endelig har nok plads til at kunne installere en opdatering af macOS.

Nyere Ældre