Sådan skifter du standardbrowseren på Mac

Mac er fra fabrikken født med Safari som standardbrowser, og i visse tilfælde kan der være behov for at skifte standardbrowser, og det viser vi her.

Safari er generelt en fremragende browser på Mac, men der kan opstå situationer, hvor der er behov for at skifte til en anden standardbrowser for at få jobbet gjort.

Hvornår er der behov for at skifte standardbrowser på Mac?

Der kan være flere grunde til at udskifte standardbrowseren Safari på en Mac med en anden browser. Nogle eksempler kan være at få adgang til flere funktioner herunder plugins, bedre ydeevne, mere sikkerhed eller bedre kompatibilitet med visse websteder.

Skift af standardbrowser på Mac

Får du behov for at skifte standardbrowseren Safari ud med en anden browser på din Mac, skal du følge disse trin:
  1. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen.
  2. Klik på Skrivebord & Dock i indholdsoversigten.
  3. Rul ned med musen  og vælg en ny webbrowser i menuen Standardbrowser til højre.

Import af bogmærker fra Safari

Hvis der er tale om en permanent udskiftning af Safari-browseren på Mac med en anden browser, så kan du med fordel importere dine bogmærker fra Safari til den nye standardbrowser, og vi viser her, hvordan du eksporterer bogmærker fra Safari til: Chrome, Firefox, Microsoft Edge og Brave.

1. Import af bogmærker fra Safari til Chrome

For at importere dine bogmærker fra Safari til Chrome på din Mac, skal du følge disse trin:
  1. Åbn Chrome på din Mac.
  2. Øverst til højre vælg Mere
  3. Klik på Bogmærker og lister
  4. Vælg Importér bogmærker og indstillinger.
  5. Vælg muligheden Vælg fil.
  6. Vælg en fil, og vælg Åbn
  7. Klik på Udfør.

2. Import af bogmærker fra Safari til Firefox

For at importere dine bogmærker fra Safari til Firefox på din Mac, skal du følge disse trin:
  1. Åbn Firefox på din Mac.
  2. Klik på menu-knappen i Firefox.
  3. Klik på Bogmærker.
  4. Vælg Håndter bogmærker nederst i menuen.
  5. Klik på Funktioner på værktøjslinjen i vinduet Arkiv.
  6. Vælg Importer fra en anden browser.

3. Import af bogmærker fra Safari til Microsoft Edge

For at importere dine bogmærker fra Safari til Microsoft Edge på din Mac, skal du følge disse trin:
  1. Åbn Microsoft Edge på din Mac.
  2. Vælg Indstillinger fra menuen i øverste højre hjørne.
  3. Klik på Importer browserdata.
  4. Udfor Safari-logoet klik på Importer 
  5. Sørg for at der er sat et flueben i Bogmærker.
  6. Klik på Importer.

4. Import af bogmærker fra Safari til Brave

For at importere dine bogmærker fra Safari til Brave på din Mac, skal du følge disse trin:
  1. Åbn Safari og eksportér dine bogmærker som en HTML-fil ved at klikke på Fil og derefter på Eksporter bogmærker.
  2. Åbn Brave på din Mac og gå til bogmærkeadministratoren ved at klikke på de tre prikker øverst til højre og vælg Bogmærker og herefter Bogmærkesadministrator.
  3. Vælg Importer bogmærker og find den HTML-fil, du eksporterede fra Safari.
Nyere Ældre