(Opdateret) Apple kan være på vej med den største iPhone nogensinde med den tyndeste kant set på en smartphone til dato den 9. september 2024.
Det er allerede mere end 8 måneder siden, at iPhone 15 blev lanceret, og rygtemøllen har arbejdet på højtryk længe om den kommende iPhone 16, ja faktisk også om den kommende iPhone 17, der antyder store ændringer er undervejs.
Apple har længe haft tradition for at præsentere en ny iPhone-serie hvert år. Nogle år har nyhederne og designændringerne været spændende og andre år har der mere været tale om en finpudsning og opgradering af sidste års model med ganske subtile ændringer.
Lanceringen af den kommende iPhone16-serie tyder på, at blive en lancering med mange spændende nyheder, når det kommer til hardwaren og designet. hvilket ikke mindst skyldes Apples fremtidige visioner indenfor integrationen af AI-teknologien i sine iPhone startende med den kommende udrulning af iOS 18.
Her er de mest troværdige rygter om iPhone 16.
Bliver iPhone 16 foldebar?
Den kommende iPhone 16 bliver sandsynligvis ikke foldebar. Meget tyder dog på, at vi inden alt for længe komme til at se en foldebar iPhone-model fra Apples hånd, da vedvarende rygter går på, at Apple har arbejdet på iPhone Flip-modeller i to forskellige størrelser.
iPhone 16-design peger på absurd tynde kanter
Apples kommende iPhone 16 Pro-modeller vil have tynde kanter og kan muligvis få de tyndeste kanter nogensinde., hvis vi sætter lidt til nogle ret hårdnakkede rygter, der florerer på nettet fra flere medier, der tidligere har ramt plet med hensyn til kommende iPhones.
De meget små kanter skulle skyldes den forventede brug af Border Reduction Sctructure-teknologien ifølge de seneste rygter.
Sidste år reducerede Apple også rammenes størrelse ved at anvende "LIPO" (lav-indsprøjtningstryk-overstøbning) teknologi. Kantstørrelsen på iPhone 15 Pro-modellerne blev bragt ned til 1.5 millimeter, sammenlignet med 2.2 millimeter på iPhone 14 Pro-modellerne.
Kigger vi på iPhone 16 Pro-modellerne betyder det, altså hvis vi fremskriver kantstørrelsen fra iPhone Pro-modellerne, at vi kan se frem til en kantstørrelse på under 1.5 millimeter på de kommende iPhone 16 Pro-modeller, hvis rygterne står til troende.
Vil iPhone 16 få nye farver?
Det er altid spændende, når Apple lancerer sine nye iPhone-modeller, hvilke farver der er valgt til årets iPhone-serie. Vedvarende rygter tegner et billede af, at vi som minimum kan se frem til, at den blå farve fra iPhone 15 erstattes med en ny farve, og at iPhone 16 og iPhone 16 Plus vil være tilgængelige i hvid og erstatte den nuværende gule model.
Skærme med vokseværk på iPhone 16 Pro-modellerne
Apple har opretholdt de to skærmstørrelser til iPhone Pro-modeller siden lanceringen af 6.1-tommer iPhone 12 Pro og 6.7-tommer iPhone 12 Pro Max i 2020.
Rygterne vil vide, at nu kommer det til at ske noget på skærmfronten, da skærmstørrelserne rygtes at få vokseværk, således at iPhone 16 Pro vil have en 6,3-tommers skærm sammenlignet med de nuværende 6,1 tommer. I mellemtiden vil iPhone 16 Pro Max have en skærm på 6,9 tommer i stedet for den nuværende 6.7 tommer.
iPhone 16 og iPhone 16 Plus-modellerne rygtes ændret at holde sig til de nuværende 6.1-tommer og 6.7-tommer størrelser.
iPhone 15 skærmstørrelser
- iPhone 15: 6.1 tommer
- iPhone 15 Plus: 6.7 tommer
- iPhone 15 Pro: 6.1 tommer
- iPhone 15 Pro Max: 6.7 tommer
iPhone 16 skærmstørrelser (forventet)
- iPhone 16: 6.1 tommer
- iPhone 16 Plus: 6.7 tommer
- iPhone 16 Pro: 6.3 tommer
- iPhone 16 Pro Max: 6.9 tommer
Skærmen på iPhone 16 kan blive ekstra strømeffektiv
Rygterne vil vide, at Samsung er godt i gang med at udvikle nogle særdeles strømbesparende displays til den kommende iPhone 16-serie med udgangspunkt i et nyt materialesæt kaldet M14., der skulle blive langt mere strømeffektive end den nuværende LTPO-skærmteknologi i de nuværende Pro-modeller.
iPhone 16 med indbygget AI-teknologi
Der er store forventninger til, at Apple med den kommende iPhone 16-serie kommer til at gå i fodsporene på sine to store rivaler: Google og Samsung, når det kommer til at indbygge AI-teknologi og funktioner i smartphones.
iOS 18 skulle komme til at tage forskud på AI-løjerne, som den største iOS-opdatering i nyere tid med generativ AI-teknologi, der blandt andet skulle forbedre, hvordan Siri og Message-appen kan stille spørgsmål og automatisk udfylde sætninger.
Apple forbereder altså softwaren på de kommende AI-muligheder, hvorfor vi må kunne forvente, at den kommende iPhone 16-serie kommer til at tilbyde Apples mest avancerede AI-funktioner, da iPhone 16-modellerne kommer med den stærkeste iPhone-hardware til dato, der der som skabt til at udnytte alle AI-mulighederne på bedste vis.
Det betyde dog ikke, at render du rundt med en ældre iPhone-model, som ikke har hardwaren eller understøtter iOS 18, så er du forvist til at leve uden AI-teknologien på din enhed, da selv gamle iPhones kan få en AI-assistent.
iPhone 16-kameraer med bedre zoom og antireflekterende teknologi
Både iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max kunne begge have 5x teleobjektiver næste år, hvis vi stoler på rygterne fra flere Apple-analytikere på nettet. Der er tale om et lille fremskridt, da det kun er den nuværende iPhone 15 Pro Max, der er udstyret med et 5x teleobjektiv.
Apple skulle også ifølge nogle troværdige rygter arbejde på en ny tilgang til forbedring af fotokvaliteten med tilføjelse af en antireflekterende teknologi til sin kamerafremstillingsproces. Hvis rygtet holder stik, kan det potentielt eliminere uønskede detaljer såsom linsebrydning og resultere i mere realistiske fotografier.
Får alle iPhone 16-modeller en A18-processor?
Meget tyder på at alle de fire kommende iPhone 16-modeller vil blive udstyret med næste generations Apple-chipsæt i form af A18-chippen. Hvis vi bryder det ned på de enkelte iPhone 16-modeller, så vil rygterne vide, at Pro iPhone-modellene have ev A18 Bionic Pro-chip, hvor basismodellerne, vil blive udstyret med den almindelige A18-chip. Under alle omstændigheder vil begge chipsæt efterlade rigelige med kræfter til at udføre avancerede AI-funktioner og andre tunge opgaver.
Hvornår frigives iPhone 16?
Hvis Apple holder sig til sin normale tidsplan, kan vi se frem til at hilse på iPhone-serien omkring medio september 2024 i Dammark. Når det kommer til de danske priser på iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max, så er det bedste bud, at vi i vanlig Apple-stil kan se frem til en lille prisstigning sammenlignet med de nuværende iPhone 15-modeller.