Enheden har tilsyneladende indbygget Apple Intelligence og kommer med en helt ny brugergrænseflade.
Apple har allerede haft et travlt 2024 med lanceringen af en lang række produkter fra iPhone 16 Pro Max til den bedste mini til dato i form af Mac mini M4 Pro.
Udover et forventet Smart home IP-kamera fra Apple i 2026, har vi Ifølge en rapport fra Bloomberg mere i vente i den nærmeste fremtid fra Apples hånd. Apple skulle nemlig være på vej med at lancere en ny "vægmonteret skærm, der kan styre apparater, håndtere videokonferencer og bruge AI til at navigere i apps.
Enheden forventes at ankomme allerede i marts og skulle være en topprioritet for Tim Cook, der ivrigt presser på for at lancere den på markedet efter mere end tre års udvikling ifølge rapporten fra Bloomberg.
Firkantet iPad med en 6-tommer skærm
Bloomberg-rapporten beskriver apparatet som en kvadratisk iPad med en 6-tommers skærm, "cirka på størrelsen af to iPhones ved siden af hinanden, med en tyk kant rundt om skærmen." Desuden er den udstyret med et kamera foroven, et genopladeligt indbygget batteri og interne højttalere. Den forventes at blive tilgængelig i farverne sølv og sort.
Udstyret med nyudviklet styresystem
Den nye enhed forventes ikke at køre iPadOS eller tvOS. Den skulle i stedet få en helt ny touch-baseret grænseflade, der minder om en kombination af Apple Watch-operativsystemet og den nyligt introducerede StandBy-tilstand på iPhone. Den skulle dertil blive styret af Siri, som antages at blive den primære interaktionsmetode, ligesom Echo Show eller Nest Hub. Operativsystemet er tilsyneladende centreret omkring Apples App Intents og den kommende Apple Intelligence-ramme, som muliggør dyb integration af brugerenes apps-handlinger og indhold med systemoplevelser på tværs af platforme, inklusive Siri, Spotlight, widgets med mere.
Tæt integration med Apples eksisterende apps og tjenester
Enheden vil desuden interagere med Apples nuværende apps og tjenester, såsom FaceTime, Safari, Apple Music, News+, Noter, Kalender og Fotos. Apple er også rapporteret at arbejde på en avanceret model med en robotarm, som kan rotere 360 grader og vippe op og ned.
Forventet lancering og pris
Apples smartskærm med smart home AI-fokus forventes i marts 2025, og der foreligger endnu ingen meldinger om den forventende prissætning på enheden.