Med en startpris på over 11.000 kr. er den store iPhone 16 Pro Max ikke for alle - men har man råd, så leverer topmodellen fra Apple også fuld valuta.
Vi anmelder her iPhone 16 Pro Max til en startpris i butikkerne på omkring 11.500 kroner for den mindste 256 GB-model.
Plusser
- Hurtig og smidige præstationer
- Forbedret kameraoplevelse
- Forbedre batteriydelse
- Nyttig fysisk handlingsknap
- Understøtter USB 3
- Titanium bagside
- Apple Intelligence understøttelse
Minusser
- Prisen
- Skærmen er modtagelig for ridser
- Stor og tung
Samlet bedømmelse
Den nye iPhone 16 Pro Max er på ingen måde en iPhone SE 4. Den er nærmere den diametral modsætning. For iPhone 16 Pro Max er både stor og tung og minder måske mest af alt om en lille tablet. Det er den største udgave, du kan få i den nye serie med iPhone 16. Prisen på Apples top-iPhone med 6.9 tommer skærm kan også være en forhindring for mange, da 11.500 kroner og opefter immervæk er mange penge at smide efter en ny smartphone. Når det så er sagt, skal vi også lige huske på, at iPhone 16 Pro Max stadigvæk en iPhone. Det er tilmed en yderst vellykkede iPhone-konstruktion fra Apples hånd. Så har du gjort op med dig selv, at pengene ikke er en hindring og at den store skræm og det forbedrede kamera er lige noget for dig, så er iPhone 16 Pro Max det bedste iPhone-køb, der kan laves lige nu, efter vores mening. Er du på udkig efter en udskiftning for din nuværende iPhone 15 Pro Max, så kan enheden også være et godt køb. Det vil vi kigge lidt nærmere på i det efterfølgende.
Mac365 anbefaler derfor købet af dette produkt.
Disclaimer
Denne test og anmeldelse er udført efter gældende objektive kriterier, som vi benytter på Mac365.dk, og ingen producent eller leverandør har haft indflydelse på denne test eller konklusionerne i denne anmeldelse.
Er iPhone 16 Pro Max en opgradering værd?
Har du allerede en iPhone 15 Pro Max, er det værd at stille dig selv spørgsmålet, om der er sket nok til, at iPhone 16 Pro Max er reelt en opgradering værd? For der skal ikke herske tvivl om, at det er mange penge at smide for en iPhone, men en opgradering fra iPhone 15 Pro Max til iPhone 16 Pro Max kan faktisk godt give god mening og tilbyde dig et værdifuldt udbytte.
Den nye iPhone 16 Pro Max har fået lettere vokseværk i forhold til sin forgænger. Derfor vil du også tydeligt kunne se forskel, hvis du står med en iPhone 15 Pro Max i den ene hånd og en iPhone 16 Pro Max i den anden. For hvor iPhone 15 Pro Max giver dig en skærm på 6.7 tommer, vil du med iPhone 16 Pro Max få en skræm på hele 6.9 tommer. Dette betyder at hele enheden er en smule større og det medfører også, at den vejer lidt mere. Men det er ikke en vægtforskel, der vil få dig til at tabe bukserne. For hvor iPhone 15 Pro Max vejer 221 gram vejer iPhone 16 Pro Max 229 gram. Men det er når vi kigger lidt nærmere på, hvad Apple har spækket den nye iPhone 16 Pro Max med, at vi virkelig bliver imponerede.
Vi mener, at det kan give god mening at du udskifter din iPhone 15 Pro Max til en iPhone 16 Pro Max på grund af disse forhold:
- Forbedret kamera
- Hurtigere ydeevne
- Større skærm
- USB 3 understøttelse
- Software og hardware spiller max sammen
Forbedret kamera og Camera Control på iPhone 16 Pro Max
Det kan godt være, at det ikke er forskellen i skærmstørrelsen, der får dig til at vælge iPhone 16 Pro Max fremfor forgængeren, men det er heller ikke her, at du finder den største forbedring. For vender du derimod iPhonen om og kigger på bagsiden, vil du kunne se store ændringer. For iPhone 16 Pro Max har nemlig fået et helt nyt 48MP ultrawide-kamera, der er en betydelig opgradering fra det 12MP kamera, du finder på iPhone 15 Pro Max. Desuden byder iPhone 16 Pro Max også på et nyt 10X zoom telefotokamera, som er betydeligt bedre end du finder det hos forgængeren. Så er du vild med at skyde både billeder og videoer med din iPhone, kan du virkelig komme til at opleve en forskel, når du skal tage billeder med det forbedrede kamera.
Men det er ikke kun fysisk, at der er sket noget med kameraet på iPhone 16 Pro Max i forhold til forgængeren. For på alle iPhone 16-modellerne har Apple også valgt at indført nye og mere omfattende fotografiske tilstande, du kan vælge imellem, når du tager dine fotos. Det er dog ikke så nytænkende, som det måske lyder, for mange af tilstandene efterligner de redigeringsmuligheder, du sikkert allerede kender fra mange af de sociale medier. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, for du vil hurtigt kunne mestre disse funktioner, da du sikkert allerede kender mange af dem i forvejen. Og måske længe har savnet dem på din iPhone. En anden nyhed er, at iPhone 16 Pro Max også byder på Apples nye Audio Mix-funktion, som du kan bruge, når du skal optage en video.
Derudover giver Apple dig på iPhone 16 Pro Max også en dedikeret kameraknap, nemlig den såkaldte "Camera Control". Den er placeret i højre side på iPhone 16 Pro, hvor den flugter med selve korpuset. Kameraknappen er derfor nem at betjenes med din pegefinger, når du holder din iPhone. Knappen kan mere end blot at bruges til udløser, når du skal tage et billede. Camera Control giver dig dig nemlig også fuld kontrol over kameraet i iPhone 16 Pro Max. For efter det første tryk, hvor kameraappen åbnes, så tilføjes der nu ekstra funktioner til Camera Control-knappen. Du skal eksempelvis kun trykke én gang for at tage et billede. Trykker du i stedet et langt tryk, er iPhone 16 Pro Max klar til at optage en video. Et let tryk på knappen giver dig derimod en oversigt over de forskellige betjeningsmuligheder. Vil du gerne have mest muligt ud af det forbedrede kamera på iPhone 16 Pro Max, kan du med fordel læse vores lille guide.
Desuden er iPhone 16 Pro Max udstyret med en ny antirefleksbelægning på "Fusion"-hovedkameraet for at mindske genskin fra linsen.
Hurtigere ydeevne med A18 processor
Når Apple præsenterer en ny iPhone-model, så præsterer de samtidig en ny og hurtigere processor. Dette var ingen undtagelse i forbindelse med lanceringen af iPhone 16 Pro Max, som er udstyret med en A18 Pro processor og en CPU med 6 kerner. Det er en opgradering fra den A17 Pro processor, du finder i iPhone 15 Pro Max. Den nye A18 Pro processor gør iPhone 16 Pro Max til den hurtigste iPhone til dato, og det siger faktisk slet ikke så lidt. Derfor vil du opleve ekstra kraftoverskud til både mobilspil, tunge apps og ikke mindst i forbindelse med multitasking.
Større skærm
Skærmen er vokset en lille smule fra iPhone 15 Pro Max til iPhone 16 Pro Max. For hvor iPhone 15 Pro Max har en skræm på 6.7 tommer har iPhone 16 Pro Max en skærm på 6.9 tommer. Det lyder måske ikke som den helt store forskel, men det er tydeligt, når du holder de to iPhones ved siden af hinanden.
USB 3 understøttelse i iPhone 16 Pro Max
Fra iPhone 15 Pro Max kender vi allerede overgangen fra Lightning-teknologien til USB-C. Men med iPhone 16 Pro Max kommer din iPhone også til at understøttet USB 3. Det kan være nyttigt for dig, hvis du eksempelvis vil tilslutte en ekstern skærm, udvidelse af lagerpladsen med SD-kort eller USB-C harddisk, tilslutning af ekstern mikrofon, tilslutning af tastatur og hovedtelefoner.
Software og hardware spiller perfekt sammen
iOS 18-oplevelsen på iPhone 16 Pro Max er i en klasse for sig. Det er nemlig lykkedes for Apple at lave en perfekt afstemning mellem softwaren og hardwaren i iPhone 16 Pro Max. Sammenspillet mellem iOS 18 og hardwaren er ganske enkelt sublim, hvor det hele spiller max som en glidende perfekt bevægelse.
Apple Intelligence understøttelse af iPhone 16 Pro Max
Som nævnt tidligere kommer iPhone 16 Pro Max med en Apple A18 Pro processor. Dette gør, at iPhone 16 Pro Max vil være fuldt understøttet af Apples nye funktioner Apple Intelligence. Men desværre har Apple endnu ikke åbnet op for deres nye AI-funktion i Danmark (og det meste af Europa). Dette medfører desværre, at mange af de fede nye ting, som iPhone 16 Pro Max skulle kunne give dig, slet ikke understøttes i Danmark endnu. Det kan ikke undgå at gå ud over oplevelsen, da vi alle godt ved, at iPhone 16 Pro Max skal kunne så meget mere, end vi kan få den til lige nu.
Hvis du have sat næsen op efter at kunne prøve Apple Intelligence, behøver du heldigvis ikke føle dig helt sat på bænken. For selvom vi endnu ikke har adgang i Danmark, har Apple lovet at Apple Intelligence ankommer til EU i april 2025.
Hvem henvender iPhone 16 Pro Max sig til?
Med iPhone 16 Pro Max får du helt klart den dyreste iPhone i serien. Startprisen for den mindste model er 11.000 kroner. Du kan til sammenligning erhverve en iPhone 16 fra 7.500 kroner eller en iPhone 16 Plus fra 8.500 kroner. Dette kan være medvirkende til, at mange måske vil vælge iPhone 16 Pro Max fra alene ud fra prisen.
Hvis vi skal give et bud på, hvem iPhone 16 Pro Max henvender sig til, så er det dig, der gerne vil have den sidste ny model iPhone uden at gå på kompromis med hverken skærm, hastighed, overskud og den forbedrede kameraoplevelse. Det er til dig, der vil have fingrene i det ypperste, som Apple kan producere. Ved at købe en helt ny iPhone sikre du dig også at Apple understøtter din iPhone med opdateringer i mange år frem.
Du får med iPhone 16 Pro Max får du også helt klart den bedste iPhone indenfor den nye 16-serien. Det gælder både, hvis vi kigger på skærmen, men også hvis vi kigger på ydelse, hukommelse og kamera. Så er du på markedet efter den nyste model af iPhone, og vil du gerne give lidt ekstra for en rigtig fed en af slagsen og med den hurtigste processor og fuld integration og understøttelse af det nye Apple Intelligence.
Er iPhone 16 Pro Max pengene værd?
Du kan købe den nye iPhone 16 Pro fra lige under 11.000 kroner for den mindste model, der har et lager på 256 GB. Giver denne model dig ikke lagerplads nok, kan du også vælge iPhone 16 Pro Max med et lager på henholdsvis 512 GB og 1 TB. Det er ikke nogen hemmelighed, at du både kan vælge mellem iPhone 16, iPhone 16 Plus og iPhone 16 Pro, hvis du gerne vil have en ny iPhone, men ikke er villig til at smide helt så mange penge efter mobilen.
Spørgsmålet er så, om iPhone 16 Pro Max er pengene værd. Det må vi helt klart sige ja til. For du får en iPhone med ekstra meget overskud og en super fed kameraoplevelse, hvor de fysiske kameraer har fået en overhaling. Derudover er batteriet på iPhone 16 Pro Max også blevet større og samtidig har processoren gjort den betydeligt hurtigere end forgængeren.
Men når snakken falder på, om du bør opgradere din iPhone til en ny iPhone 16 Pro Max, er der tale om en meget subjektiv vurdering. For hvor meget du vægter den forbedrede kameraoplevelse på den ene side og den betragtelige pris på enheden på den anden side, skal vi lade være helt op til dig. Har du eksempelvis en iPhone, der er godt slidt og trænger til udskiftning, vil vi helt klart anbefale, at du laver opgraderingen til iPhone 16 Pro Max nu. Men kan din nuværende iPhone sagtens klare et år eller to mere inden den nødvendigvis skal udskiftes, kan du også vælge at vente på iPhone 17.
Specifikationer for iPhone 16 Pro Max
De samlede specifikationer for iPhone 16 Pro Max finder du i vores iPhone Sammenligning.
Problemer med at læse på skærmen?
Hvis du oplever problemer med at kunne læse, hvad der står på skærmen på din iPhone, bør du overveje kontaktlinser som en løsning, og vi giver dig fem fordele ved kontaktlinser fremfor briller:
- Udseende: Kontaktlinser ændrer ikke dit udseende, så du kan bevare dit naturlige look uden at skulle tænke på, hvordan du ser ud med briller.
- Frihed og komfort: Kontaktlinser irriterer ikke og dugger ikke til, som briller kan gøre, hvilket giver større komfort og frihed.
- Synsfelt: Kontaktlinser giver et bredere synsfelt, da der ikke er nogen rammer, der begrænser dit syn. Du kan se klart i alle retninger.
- Aktiviteter og sport: Kontaktlinser er ideelle til fysisk aktivitet og sport, da de ikke falder af eller bliver ødelagt under bevægelse.
- Mode og stil: Du behøver ikke bekymre dig om at matche dine briller med dit tøj eller tilbehør, da kontaktlinser er usynlige.