Der kan tages fantastiske billeder med iPhone 16 Pro, som efterfølgende kan redigeres ved hjælp af AI.
Vi anmelder her iPhone 16 Pro som du kan finde i butikkerne til en startpris på omkring 9.500 kroner for den mindste 128 GB-model.
Plusser
- Større skærm
- Ca. 30% hurtigere
- Forbedret kameraoplevelse
- Forbedret batteri og opladning
- Smart fysisk handlingsknap
- Fuld udgave af Apple Intelligence
Minusser
- Prisen
- Skærmen er modtagelig for ridser
Samlet bedømmelse
Der er sket noget fra iPhone 15 Pro til iPhone 16 Pro. Den har nemlig haft vokseværk. Hvor iPhone 15 Pro har en skræm på 6.1 tommer er iPhone 16 Pro vokset en smule og har en 6.3 tommer skærm. Det er ikke den eneste fremgang for iPhone 16 Pro. For ifølge Apple selv, har de gjort iPhone 16 Pro op til 30% hurtigere end iPhone 15 Pro. Derudover har Apple også gjort meget ud af at forbedre kameraoplevelsen, når det kommer til deres nye iPhone 16-serie. Derfor får du med iPhone 16 Pro et værktøj, der kan hjælpe dig med at tage både bedre og skarpere fotos og video. Men ingen roser uden torne, for har i Danmark ikke fået adgang til de hypede og længe ventede Apple Intelligence funktioner, som Apple ellers skulle have fuldt integrerede i de nye iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max. Lige nu ved vi ikke, hvor længe vi skal vente på at få adgang til disse funktioner. Dette medfører desværre, at iPhone 16 Pro ikke kan give os alle de spændende nyheder, som den faktisk burde have gjort.
Hvis du er i stand til at komme dig over den første skuffelse, at du ikke får adgang til Apple Intelligence lige med det samme, får du med iPhone 16 Pro en rigtig godt produceret iPhone med større skræm, forbedringer på batterisiden og kamerasiden samt med en 30% hurtigere processor. Vi vil kigge lidt nærmere på den nye iPhone 16 Pro herunder.
Mac365.dk anbefaler derfor købet af dette produkt.
Disclaimer
Denne test og anmeldelse er udført efter gældende objektive kriterier, som vi benytter på Mac365.dk, og ingen producent eller leverandør har haft indflydelse på denne test eller konklusionerne i denne anmeldelse.
Er iPhone 16 Pro en opgradering værd?
Har du allerede en iPhone 15 Pro, vil det være nærliggende, at du spørger dig selv, om det er nu, du skal opgradere din iPhone. For det har aldrig være helt billigt at købe den nyeste model iPhone. Så er iPhone 16 Pro pengene til en opgradering værd? Hvis du gerne vil blive lidt klogere på dette spørgsmål, kan du med fordele læse med herunder.
Den nye iPhone 16 Pro har fået lettere vokseværk i forhold til sin forgænger. Derfor vil du også tydeligt kunne se forskel, hvis du står med en iPhone 15 pro i den ene hånd og en iPhone 16 Pro i den anden. For hvor iPhone 15 pro giver dig en skærm på 6.1 tommer, vil du med iPhone 16 pro få en skræm på 6.3 tommer. Dette betyder at hele enheden er en smule større og vejer lidt mere. Men det er ikke en vægtforskel, der vil få dig til at tabe bukserne. For hvor iPhone 15 Pro vejer 187 gram vejer iPhone 16 Pro 199 gram.
Det er ikke kun størrelse på skærmen, der adskiller iPhone 16 Pro fra iPhone 15 Pro. Apple har nemlig lavet en del forbedringer af iPhone 16 Pro i forhold til forgængeren. De mest oplagte grunde til, at du bør overveje at opgradere din iPhone 15 Pro til en iPhone 16 Pro er:
- Forbedret kamera
- Hurtigere ydeevne
- Forbedret batteriydelse
- Hurtigere opladning
Forbedret kamera og Camera Control på iPhone 16 Pro
Det kan godt være, at det ikke alene er forskellen i skærmstørrelsen, der får dig til at vælge iPhone 16 Pro fremfor forgængeren, men det er heller ikke her, at den største forbedring ligger. For vender du derimod iPhonen om og kigger på bagsiden, vil du kunne se store ændringer. For iPhone 16 Pro har nemlig fået et helt nyt 48MP ultrawide-kamera, der er en betydelig opgradering fra det 12MP kamera, du finder på forgængeren. Desuden byder iPhone 16 Pro også på et nyt 5X zoom telefotokamera, hvor forgængeren til sammenligning må nøjes med 3X zoom. Så er du vild med at skyde både billeder og videoer med din iPhone, kan du virkelig komme til at opleve en forskel, når du skal tage billeder med det forbedrede kamera.
Men det er ikke kun fysisk, at der er sket noget med kameraet på iPhone 16 Pro i forhold til forgængeren. For på alle iPhone 16-modellerne har Apple også valgt at indført nye og mere omfattende fotografiske tilstande, du kan vælge imellem, når du tager dine fotos. Det er dog ikke så nytænkende, som det måske lyder, for mange af tilstandene efterligner de redigeringsmuligheder, du sikkert allerede kender fra mange af de sociale medier. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, for du vil hurtigt kunne mestre disse funktioner, da du sikkert allerede kender mange af dem i forvejen. Og måske længe har savnet dem på din iPhone. En anden nyhed er, at iPhone 16 Pro også byder på Apples nye Audio Mix-funktion, som du kan bruge, når du skal optage en video.
Derudover giver Apple dig på iPhone 16 Pro også en dedikeret kameraknap, nemlig den såkaldte "Camera Control". Den er placeret i højre side på iPhone 16 Pro, hvor den flugter med selve korpuset. Kameraknappen er derfor nem at betjenes med din pegefinger, når du holder din iPhone. Knappen kan mere end blot at bruges til udløser, når du skal tage et billede. Camera Control giver dig dig nemlig også fuld kontrol over kameraet i iPhone 16 Pro. For efter det første tryk, hvor kameraappen åbnes, så tilføjes der nu ekstra funktioner til Camera Control-knappen. Du skal eksempelvis kun trykke én gang for at tage et billede. Trykker du i stedet et langt tryk, er iPhone 16 Pro klar til at optage en video. Et let tryk på knappen giver dig derimod en oversigt over de forskellige betjeningsmuligheder. Vil du gerne have mest muligt ud af det forbedrede kamera på iPhone 16 Pro, kan du med fordel læse vores lille guide.
Desuden er iPhone 16 Pro udstyret med en ny antirefleksbelægning på "Fusion"-hovedkameraet for at mindske genskin fra linsen.
Hurtigere ydeevne med A18 processor
Som vi kender det fra tidligere, har lanceringen af en ny serie iPhone også betydet lanceringen af en ny og forbedret processor. Dette gør dig også gældende med iPhone 16 Pro. For hvor iPhone 15 Pro byder på en Apple A17 Pro processor, har Apple udstyret iPhone 16 Pro med den nye A18 Pro processor. Apple har oplyst, at deres iPhone 16 Pro er op til 30% hurtigere end iPhone 15 Pro.
Forbedret batteriydelse
Hvis vi kigger nærmere på batteriet, er der også sket en lille forbedring af batteriydelsen på iPhone 16 Pro i forhold til forgængeren. For hvor iPhone 15 Pro byder på et Li-Ion 3274 mAh batteri, er iPhone 16 Pro udstyret med et batteri på 3582 mAh. Dette er dog noget mindre batteri, end du vil få, hvis du i stedet overvejer iPhone 16 Pro Max, der kommer med et 4685 mAh batteri.
Hurtigere opladning
Det kan godt være, at det ikke lyder af alverden, hvad batteriet er vokset på iPhone 16 pro i forhold til forgængeren. Men lægger du denne forøgelse sammen med, at Apple har valgt at skrue op for hurtigere opladning, kommer det hurtigt til at gøre en forskel for dig i hverdagen. For hvor iPhone 15 Pro understøtter opladning med op med 15W, får du med en ny iPhone 16 Pro mulighed for at lade med hele 25W via MagSafe.
Design og større skærm
Det er næsten umuligt at nævne ordet iPhone uden også at nævne ordet design. For Apple har altid været rigtig gode til at pakke deres produkter ind i et rigtig lækkert og indbydende design. Som vi kender det fra tidligere modeller, byder iPhone 16 Pro på et ydre i titanium med en mat glasbagside, der har struktur, samt en skærm i Super Retina XDR, der både byder på ProMotion-teknologi og Altid aktiv-skærm. Den nye iPhone 16 Pro fås i 4 flotte titaniumfarver, nemlig naturlig, sandfarvet, hvid og sort.
Med iPhone 16 Pro får du en iPhone, der har fået en lille smule vokseværk i forhold til iPhone 15 Pro. Den har nemlig fået en 6.3 tommer skræm, hvor forgængeren har 6.1 tommer. Det betyder også, at selve enheden er blevet lidt større. Hvor iPhone 15 Pro måler 146.6 x 70.6 x 8.3 mm og vejer 187 gram, vil du med iPhone 16 Pro få en enhed på 149.6 x 71.5 x 8.3 mm og en vægt på 199 gram. Det kan godt være, at den lille forøgelse i skærmen ikke lyder af meget på papiret, men det gør faktisk en forskel i virkelighedens verden, hvor du vil kunne mærke, at der er mere skærm at kigge på. Derudover har skærmen på iPhone 16 Pro også fået en bedre opløsning i forhold til sin forgænger. For hvor iPhone 15 Pro giver 1179 x 2556 pixels, får du med iPhone 16 Pro en opløsning på 1206 x 2622 pixels.
Software og hardware spiller perfekt sammen
Softwaren og dermed mener vi styresystemet iOS 18 giver rigtig meget til iPhone 16 Pro. Apple er generelt dygtige til at lave en god afstemning mellem software og hardware. Dette gør sig også gældende for deres med deres iPhone 16 Pro og samspillet med iOS 18.
Apple Intelligence understøttelse af iPhone 16 Pro
Da iPhone 16 Pro kommer med en Apple A18 Pro processor, vil den fuldt understøtte Apples nye funktioner Apple Intelligence. Men desværre har Apple endnu ikke åbnet op for deres nye AI-funktion i Danmark (og det meste af Europa). Dette medfører, at mange af de fede nye ting, som iPhone 16 Pro skulle kunne give dig, slet ikke understøttes i Danmark. Det kan ikke undgå at gå ud over oplevelsen, da vi alle godt ved, at iPhone 16 Pro skal kunne så meget mere, end vi kan få den til i Danmark.
Hvis du have sat næsen op efter at kunne prøve Apple Intelligence, behøver du heldigvis ikke føle dig helt sat på bænken. For selvom vi endnu ikke har adgang i Danmark, har Apple lovet at Apple Intelligence ankommer til EU i april 2025.
Hvem henvender iPhone 16 Pro sig til?
Med iPhone 16 Pro får du ikke den billigste iPhone i serien. For du kan erhverve en iPhone 16 fra 7.500 kroner eller en iPhone 16 Plus fra 8.500 kroner. Derfor skal der måske lidt overvejelse til, inden du smider de 9.500 kroner, som den mindste model af iPhone 16 Pro koster. Dette kan være medvirkende til, at mange måske vil vælge iPhone 16 Pro fra alene ud fra prisen.
Hvis vi skal give et bud på, hvem iPhone 16 Pro henvender sig til, så er det dig, der gerne vil have den sidste ny model iPhone uden at gå på kompromis med hverken hastighed, overskud og den forbedrede kameraoplevelse, som Apple har puttet i begge deres nye Pro-modeller. Ved at købe en helt ny iPhone sikre du dig også at Apple understøtter din iPhone med opdateringer i mange år frem.
Du får med iPhone 16 Pro en af de bedste iPhones indenfor 16-serien. Det gælder både, hvis vi kigger på skærmen, men også hvis vi kigger på ydelse, hukommelse og kamera. Så er du på markedet efter den nyste model af iPhone, og vil du gerne give lidt ekstra for en rigtig fed en af slagsen og med den hurtigste processor, men er du ikke helt indstillet på at smide 11 tusser efter en iPhone 16 Pro Max, så er er iPhone 16 Pro måske lige det du leder efter.
Er iPhone 16 Pro pengene værd?
Du kan købe den nye iPhone 16 Pro fra lige under 9.500 kroner for den mindste model, der har et lager på 128 GB. Giver denne model dig ikke lagerplads nok, kan du også vælge iPhone 16 Plus med et lager på henholdsvis 256 GB, 512 GB og 1 TB. Startprisen er omkring 1.000 kroner højere end startprisen på iPhone 16 Plus og 2.000 kroner mere end du skal smide efter den mindste model af iPhone 16. I den anden ende af prisskalaen finder vi storebror iPhone 16 Pro Max, der har en startpris på over 11.000 kr.
Spørgsmålet er så, om iPhone 16 Pro er pengene værd. Det må vi helt klart sige ja til. For godt nok får du ikke helt samme overskud, som med storebror iPhone 16 Pro Max, men iPhone 16 Pro står ikke meget tilbage. Til gengæld synes vi, at du får så meget mere iPhone for pengene med iPhone 16 Pro, end hvis du vælger en af de mindre modeller iPhone 16 eller iPhone 16 Plus, at det helt klart er alle pengene værd.
Det der helt klar tæller op i regnskabet er, at Apple traditionen tro har sørget for, at du med iPhone 16 Pro får adgang til samme overlegne kraft, som du også finder i deres Pro Max-model. Du får altså samme fede kameraoplevelse, hvor de fysiske kameraer har fået en overhaling. Derudover er batteriet på iPhone 16 Pro også blevet større og samtidig har processoren gjort den betydeligt hurtigere end forgængeren. Desværre kan vi ikke komme udenom, at der også er lidt, der trækker ned i det samlede regnskab. For vi har som nævnt ovenfor desværre ikke adgang til Apple Intelligence i Danmark. Dette medfører også, at du ikke får helt det optimale ud af oplevelsen, når du skal tage den nye iPhone 16 Pro i brug. For Apple har planlagt så meget mere, end det vi reelt har adgang til, når vi bruger en iPhone 16 Pro i denne del af Europa. Hvornår vi får adgang kan vi kun vente på i spænding, for det ligger stadig hen i det uvisse.
Men når snakken falder på, om du bør opgradere din iPhone til en ny iPhone 16 Pro, er der tale om en meget subjektiv vurdering. For hvor meget du vægter den forbedrede kameraoplevelse på den ene side og den manglende Apple Intelligence på den anden, skal vi lade være helt op til dig. Har du eksempelvis en iPhone, der er godt slidt og trænger til udskiftning, vil vi helt klart anbefale, at du laver opgraderingen til iPhone 16 Pro nu, for den er et godt køb. Men kan din nuværende iPhone sagtens klare et år eller to mere inden den nødvendigvis skal udskiftes, kan du også vælge at vente på iPhone 17 og at Apple får åbnet op for Apple Intelligence herhjemme.
Specifikationer for iPhone 16 Pro
De samlede specifikationer for iPhone 16 Pro finder du i vores iPhone Sammenligning.