Europæiske alternativer til Google, Bing og Yahoo (testet)

 

Vi giver dig her tre rent europæiske søgemaskine-alternativer, som vi har testet og kan anbefale.

De tre søgemaskiner: Google. Bing og Yahoo har en ting fælles. Det er allesammen hjemmehørende i USA, og sidder sammenlagt på omkring 95% af det globale søgemaskinemarked, hvilket gør dem til markedsdominerende.

Googles søgemaskine sidder alene på hele 90% af det globale søgemaskinemarked, hvilket er tæt et monopol, som det kan være.

Tidligere har vi testet to europæiske fuldgyldige browser-alternativer til Apple Safari, der helt kan erstatte Apple Safari på iPhone, iPad og Mac. Du kan også gå skridtet videre og bruge et europæisk alternativ til ChatCPT. Vi har også skrevet om, hvordan du vælger et europæisk alternativ til Apple Maps.

Derudover er der meget usikkerhed omkring de fremtidige priser på Apples produkter. Blandt andet er det usikkert, om der skal tages højde for evt. straftold og omkostninger ved en evt. flytning af iPhone produktionen til USA.

Uden at tage politisk stilling kan det i disse omskiftelige tider være en fordel at have et par europæiske søgemaskine-alternativer. Det kan reducere din digitale sårbarhed ved at undgå at opbevare alle dine personlige data og brugeroplysninger udelukkende hos amerikanske virksomheder.

Vi tester her tre europæiske søgemaskine-alternativer, som du med fordel kan anvende på dine Apple-enheder: iPhone, iPad og Mac.

Har du brug for at finde andre digitale alternativer herunder søgemaskiner, mailudbydere, hosting etc. så vil vi anbefale dig hjemmesiden: European Alternatives, der er et glimrende opslagsværk med beskrivelse af europæiske alternativer til USA og med direkte links til udbyderne.

#1: Startpage

Startpage: Søgemaskine fra Holland

  • Land: Holland.
  • Udvikler: Startpage BV
  • Personer: Dane O'Leary og Robert Beens m.fl.
  • Platforme: iOS, iPadOS og macOS.
  • Pris: Gratis med reklamer.
  • Link til hjemmeside: https://www.startpage.com

Beskrivelse af Startpage søgemaskinen

Startpage er en hollandsk søgemaskine, hvor søgeresultaterne er baseret på Google og Bing. Søgemaskinen viser reklamer, men de er designet til at respektere brugernes privatliv. Reklamerne er baseret på søgeord og vises i søgeresultaterne, men Startpage indsamler ikke personlige data eller sporingsoplysninger fra brugerne for at målrette disse annoncer.


Værd at fremhæve ved Startpage søgemaskinen

  • Privatlivsorienteret: Startpage indsamler ikke personlige oplysninger eller sporingsdata fra brugerne, hvilket gør det til et godt valg for dem, der ønsker at beskytte deres privatliv online.
  • Anonym søgning: Brugere kan søge anonymt uden at blive sporet af reklamefirmaer eller andre tredjeparter.
  • Google-resultater: Startpage leverer søgeresultater fra Google, hvilket betyder, at brugerne får adgang til de samme relevante og omfattende resultater, men uden at deres data deles med Google.
  • Ingen reklameprofilering: Annoncerne, der vises, er baseret på søgeord og ikke på brugerens tidligere søgninger eller adfærd, hvilket reducerer risikoen for målrettet reklame.
  • Brugervenlig grænseflade: Startpage har en enkel og intuitiv brugergrænseflade, der gør det nemt at navigere og finde information.
  • Ingen logning: Startpage logger ikke brugerens IP-adresse eller søgehistorik, hvilket yderligere beskytter privatlivet.

Vores test af Startepage søgemaskinen

Vi har testet Startpage på iPhone, iPad og Mac.

Startpage fra Holland leverer nogle fornuftige søgeresultater, så når vi sammenligner med Google, Bing og Yahoo. Søgeresultaterne i Startpage på vores udvalgte søgninger er ikke helt så præcise, som når vi bruger Google, men er bedre med Startpage end søgeresultaterne vi opnår på de samme søgeord på Bing og Yahoo. 

Når der er foretaget en søgning, så findes der de samme underkategorier som på Google: Billeder, Videoer, Nyheder, Shopping og Maps, så det er en velkendt brugerflade uden ret meget nonsens.

Brugeren har mulighed for at foretage en række individuelle indstillinger i Startpage søgemaskinen herunder sprog, region, søgested, visning af søgeforslag, tilpasning af udseende og privatlivsindstillinger.

Konklusion på vores test af Startpage søgemaskinen

De åbenlyse fordele ved Startpage er, at søgemaskinen kommer fra Holland i Europa og det faktum, at tjenesten ikke tracker eller gemmer brugerens søgehistorik. Søgeresultaterne er ikke på niveau med Google Søgemaskine men overgår langt søgeresultaterne på Bing og Yahoo efter vores mening. Startpage fungerer fint på iPhone, iPad og Mac, hvor vi ikke kan se forskelle i søgeresultaterne, og brugerfladen er lige enkel og velpoleret på tværs af de tre Apple-enheder.


#2: Ecosia

Ecosia: Søgemaskine fra Tyskland

  • Land: Tyskland.
  • Udvikler: Ecosia GmbH
  • Personer: Christian Kroll.
  • Platforme: iOS, iPadOS og macOS.
  • Pris: Gratis med reklamer.
  • Link til hjemmeside: https://www.ecosia.org

Beskrivelse af Ecosia søgemaskinen

Ecosia er en tysk søgemaskine, hvor søgeresultaterne primært er baseret på søgemaskinen Bing fra Microsoft kombineret med Ecosias eget søgeindeks. Ecosia er en søgemaskine, der adskiller sig fra traditionelle søgemaskiner ved at fokusere på bæredygtighed og miljøbeskyttelse, hvor 80% af indtægterne går til at plante træer og klima tiltag. Søgemaskinen fra Tyskland respekterer brugernes privatliv ved ikke at spore søgehistorik eller gemme personlige oplysninger. Den indsamler heller ikke data, der kan benyttes til at identificere brugerne.


Værd at fremhæve ved Ecosia søgemaskinen

  • Miljøvenlig: Ecosia bruger en del af sine indtægter fra annoncer til at finansiere træplantningsprojekter. For hver søgning, der foretages, bidrager Ecosia til at plante træer, hvilket hjælper med at bekæmpe klimaforandringer.
  • Privatlivsbeskyttelse: Ecosia respekterer brugernes privatliv ved ikke at spore søgehistorik eller gemme personlige oplysninger. De indsamler ikke data, der kan identificere brugerne, hvilket gør det til et sikkert valg for dem, der ønsker at beskytte deres privatliv online.
  • Brugervenlig grænseflade: Ecosia har en enkel og intuitiv brugergrænseflade, der gør det nemt at søge efter information. Den tilbyder relevante søgeresultater og en hurtig søgeoplevelse.
  • Transparens: Ecosia offentliggør regelmæssigt finansielle rapporter, der viser, hvordan indtægterne bruges, og hvor mange træer der er blevet plantet. Dette skaber tillid blandt brugerne og viser virksomhedens engagement i bæredygtighed.
  • Ingen målrettet reklame: Annoncerne, der vises, er baseret på søgeord og ikke på brugerens tidligere søgninger eller adfærd, hvilket reducerer risikoen for målrettet reklame.

Vores test af Ecosia søgemaskinen

Vi har testet Ecosia på iPhone, iPad og Mac.

Ecosia fra Tyskland leverer præcise søgeresultater, der efter vores mening, er lige så gode som søgeresultater fra Google på de samme søgeord. Sammenlignet med med Bing og Yahoo, så er Ecosia søgemaskinen overlegen, hvilket må skyldes, at den udover at bruge Bing som søgereference også låner lidt fra Google og ikke mindst fordi Ecosia også gennem en årrække har opbygget sit eget og velfungerende søgeindex. 

Når der er foretaget en søgning, så findes der der en række underkategorier herunder: Images, AI Chat, News, Videos, Maps m.m. Brugerfladen er er enkel og intuitiv at gå til, og rent grafisk er Ecosia nok den søgemaskine, som vi til dato har set med det flotteste grafiske brugerlayout.

Brugeren har også mulighed for at foretage en række individuelle indstillinger i Ecosia søgemaskinen herunder sprog, region, søgested, visning af søgeforslag, temavalg, privatlivsindstillinger og mulighed for at modtage "grønne" nyheder Ecosia.


Konklusion på vores test af Ecosia søgemaskinen

Ecosia søgemaskinen kan direkte bruges som en erstatning for Google uden, at du som bruger må indgå en masse kompromiser. Søgeresultaterne er på niveau med Google og ligger ligaer oversøgeresultaterne på Bing og Yahoo efter vores mening. Der er tale om en europæisk søgemaskine fra vores tyske nabo, som samtidig tilbyder en udvidet beskyttelse af dit privatliv kombineret med den miljømæssige vinkel, som vi synes lige giver det ekstra incitament til at skippe Google til fordel for Ecosia. Derudover finder vi også Ecosias AI Chat, som godt nok er i beta fasen, men den rummer potentiale til at kunne blive et rigtig godt alternativ til mange andre AI-modeller på markedet.

#3: Qwant

Qwant: Søgemaskine fra Frankrig

  • Land: Frankrig.
  • Udvikler: Qwant S.A.
  • Personer: Jean-Manuel Rozan, Éric Léandri og Patrick Constant.
  • Platforme: iOS, iPadOS og macOS.
  • Pris: Gratis med reklamer.
  • Link til hjemmeside: https://www.qwant.com

Beskrivelse af Qwant søgemaskinen

Qwant er en fransk søgemaskine, hvor søgeresultaterne er baseret på Bings søgeindex, og virksomheden har også udviklet en søgemaskine målrettet til børn. Søgemaskinen fra Frankring viser reklamer, der respekterer brugernes privatliv. I stedet er reklamerne baseret på søgeord og vises i søgeresultaterne uden at involvere brugerens tidligere søgninger eller adfærd. Qwant blev skabt med fokus på at tilbyde en privatlivsorienteret søgeoplevelse uden at spore brugernes aktiviteter eller indsamle personlige data.


Værd af fremhæve ved Qwant søgemaskinen

  • Privatlivsbeskyttelse: Qwant prioriterer brugernes privatliv og indsamler ikke personlige data eller sporingsoplysninger. Dette betyder, at brugerne kan søge uden at blive sporet af reklamefirmaer.
  • Ingen målrettet reklame: Annoncerne, der vises, er baseret på søgeord og ikke på brugerens tidligere søgninger eller adfærd, hvilket reducerer risikoen for målrettet reklame.
  • Brugervenlig grænseflade: Qwant har en intuitiv og enkel brugergrænseflade, der gør det nemt for brugerne at navigere og finde information.
  • Qwant Junior: Qwant tilbyder en speciel version af sin søgemaskine til børn, kaldet Qwant Junior, som er designet til at være sikker og passende for yngre brugere.
  • Åben kildekode: Qwant arbejder på at være gennemsigtig og har nogle af sine teknologier tilgængelige som open source, hvilket fremmer tillid og samarbejde i udviklingen af privatlivsorienterede teknologier.
  • EU-baseret: Qwant er baseret i Europa og overholder EU's strenge databeskyttelseslove, hvilket giver brugerne en ekstra følelse af sikkerhed i forhold til deres data.
  • Søgefunktioner: Qwant tilbyder forskellige søgefunktioner, herunder en "Qwant Maps"-tjeneste til kort og navigation, samt en "Qwant Music"-sektion til musikrelateret indhold.

Vores test af Qwant søgemaskinen

Vi har testet Qwant på iPhone, iPad og Mac.

Qwant fra Frankring leverer hurtige og præcise søgeresultater der for udvalgte søgeord er på niveau med de søgeresultater, som vi kan opnå ved at bruge Googles søgemaskine. Den franske søgemaskine leverer bedre søgeresultater på de samme søgeord, hvis vi sammenligner med de søgeresultater, som vi opnår på Bing og Yahoo.

Når vi har foretaget en søgning på Qwant, så findes der et par underkategorier: Images, Videos og Filters under søgelinien. Hvor vi i venstre side finder en række genveje herunder til Qwant Junior, som jo er en søgemaskine designet til børn. Brugerfladen er simplistisk, og er efter vores mening ikke på niveau med tilsvarende fra Startpage og Ecosia søgemaskinerne. Der er det som du skal bruge - hverken mere eller mindre og grafisk er det ikke helt så flot, som de to andre europæiske søgemaskiner i vores test.

Brugeren kan også i den franske søgemaskine foretage en række tilpasninger ved at benytte værktøjshjulet i højre side af skærmen herunder: Sprog, Region, Voksenfilter og Udseende m.m.


Konklusion på vores test af Qwant søgemaskinen

Hvis Ecosia søgemaskinen skal have en førsteplads blandt vores tre europæiske søgemaskine-alternativer til Google, Bing og Yahoo, så skal Qwant søgemaskinen have en sikker andenplads foran Startpage søgemaskinen på grund af de mere præcise søgeresultater. Qwant er en europæisk søgemaskine med udvidet beskyttelse af brugernes privatliv, hvor den overholder EU's skrappe databeskyttelseslov og samtidig er kildekoden åben (open source). Søgeresultaterne er præcise, og de tre ting gør Qwant til en mulig erstatning for den primære søgemaskine konkurrent fra Google.

Problemer med at læse på skærmen?

Hvis du oplever problemer med at kunne læse, hvad der står på skærmen af din Apple enhed, bør du overveje kontaktlinser som en løsning, og vi giver dig fem fordele ved kontaktlinser fremfor briller:
  1. Udseende: Kontaktlinser ændrer ikke dit udseende, så du kan bevare dit naturlige look uden at skulle tænke på, hvordan du ser ud med briller.
  2. Frihed og komfort: Kontaktlinser irriterer ikke og dugger ikke til, som briller kan gøre, hvilket giver større komfort og frihed.
  3. Synsfelt: Kontaktlinser giver et bredere synsfelt, da der ikke er nogen rammer, der begrænser dit syn. Du kan se klart i alle retninger.
  4. Aktiviteter og sport: Kontaktlinser er ideelle til fysisk aktivitet og sport, da de ikke falder af eller bliver ødelagt under bevægelse.
  5. Mode og stil: Du behøver ikke bekymre dig om at matche dine briller med dit tøj eller tilbehør, da kontaktlinser er usynlige.

Nyere Ældre