Guide: Opret en sikkerhedskopi af din iPhone

Se her hvordan du nemt og hurtigt laver en backup af din iPhone.

Der er mange gode grunde til, hvorfor du bør lave en sikkerhedskopi af din iPhone. Vi giver dig her 3 nemme metoder til, hvordan du kommer i mål.

Hvad er en sikkerhedskopi?

En sikkerhedskopi, eller som det hedder på engelsk en backup, er en kopi du tager af indholdet på din iPhone. På den måde sikre du, at du har en kopi af alle dine data, apps, billeder og eventuelt andet indhold, som du i dag har lagret på din iPhone. 


Sikkerhedskopier din iPhone løbende

Du kan næsten ikke tage en sikkerhedskopi af din iPhone for ofte. For selvom du måske allerede har en sikkerhedskopi liggende, er det meget smart løbende at tage nye. Og står du i situationen, at du slet ingen sikkerhedskopi har liggende, er det på tide, at får lavet en. For det er kommer næsten altid på et ubelejligt tidspunkt, at du får behov for at have en opdateret sikkerhedskopi af din iPhone - og så er det måske allerede for sent at tage en.

Det er nemlig de færreste gange, at du i forvejen ved, at du får behov for en sikkerhedskopi af indholdet på din iPhone. De få gange, hvor du ved det i god tid, er næsten kun, hvis du skal skifte din iPhone ud med en ny eller hvis du selv vælger at gendanne din iPhone af den ene eller den anden grund. I disse tilfælde kan du selvfølgelig vælge at lave en helt dugfrisk sikkerhedskopi inden du går i gang. Men andre gange, ved du ikke at du skal bruge en kopi, før du står i en situation, hvor du slet ikke har mulighed for at tage en ny sikkerhedskopi. Det kan blandt andet være, hvis din iPhone går i stykker eller bliver stjålet. I disse situationer vil du ikke have mulighed for at stoppe op og tage en sikkerhedskopi af alle dine vigtige data, inden du står i situationen, hvor du har behov for den. Dermed er det også understreget, hvorfor det altid er en god idé, at du løbende tager sikkerhedskopier af din iPhone. For der er ikke meget ved, at du har en sikkerhedskopi liggende, hvis den er flere år gammel. I disse situationer vil du stadig have mistet en masse uvurderlig data.

Sådan tager du en sikkerhedskopi af din iPhone

Hvis det er første gang, du skal tage en sikkerhedskopi af din iPhone, eller det er så længe siden, du sidst har gjort det, at du helt har glemt hvordan du gør, har vi lavet en lille guide til dig her. Der er overordnet set tre forskellige metoder, du kan vælge imellem, når du vil tage en sikkerhedskopi.


Metode 1: Sikkerhedskopier gennem iCloud

Den første metode, vil vil beskrive for dig, er hvordan du laver en sikkerhedskopi ved hjælp af Apples egen tjeneste iCloud. Ved at tage en sikkerhedskopi via iCloud er du sikret, at kopien af dataene fra din iPhone er gemt i skyen. Det har den fordel, at du kan få adgang til dem fra alle dine enheder, så længe du blot er logget ind med dit Apple ID

Grunden til, at vi vælger at starte med denne metode er, at det i vores øjne er den nemmeste at bruge. Samtidig indebærer det også den fordel, at du kan aktivere en funktion i iCloud, der sørger for automatiske at tage løbende sikkerhedskopier af din iPhone. På den måde kan du nøjes med at sætte det hele op én gang og du behøver derfor ikke huske på at tage flere sikkerhedskopier fremadrettet. 

Du kan tage en sikkerhedskopi af din iPhone via iCloud på følgende måde:
  1. Åbn din iPhone
  2. Gå ind under Indstillinger
  3. Tryk på dit eget navn
  4. Vælg herefter punktet iCloud
  5. Derefter vælger du, at du vil lave en sikkerhedskopi
Det er også her du kan vælge at slå automatisk sikkerhedskopiering til, så du ikke længere behøver at være nervøs for, om du har en aktuel sikkerhedskopi af din iPhone liggende.

Metode 2: Sikkerhedskopier gennem Finder

Den anden metode, vil vil beskrive for dig, er hvordan du laver en sikkerhedskopi ved hjælp af Finder på din Mac. Når du tager en sikkerhedskopi på denne måde er du sikret, at en kopi af alle dine data fra din iPhone er gemt og tilgængelig på din Mac. 

Du kan tage en sikkerhedskopi af din iPhone via Finder på følgende måde:
  1. Tilslut din iPhone til din Mac ved hjælp af et USB-kabel
  2. Åbn Finder på din Mac
  3. Klik på iPhone i enhedslisten, som du finder i venstre side
  4. Klik på fanen Generelt i oversigten over din iPhone
  5. Klik på Sikkerhedskopier nu for at starte sikkerhedskopieringen 
  6. Når sikkerhedskopieringen er færdig, vil du få en besked om, at sikkerhedskopieringen er gennemført
Din sikkerhedskopi vil nu være gemt på din Mac computer. Det betyder, at du ikke kan tilgå den fra andre enheder end din Mac. Men det betyder også, at hvis andre får fingre i din Mac, vil de have adgang til din sikkerhedskopi af din iPhone. Hvis du gerne vil beskytte din sikkerhedskopi ekstra, kan du vælge at ‘Krypter lokal sikkerhedskopi’, så ingen andre end dig kan tilgå sikkerhedskopien af din iPhone. Din sikkerhedskopi vil derved være krypteret og beskyttet af en adgangskode, som du selv vælger. Dette skal du gøre lige inden trin 5 i den ovenstående fremgangsmåde. 

Da der er tale om en manuelt og lokal gemt sikkerhedskopi af din iPhone, kan du via denne metode ikke vælge at oprette en automatisk sikkerhedskopiering. Du må i stedet selv huske på at tage nye sikkerhedskopier af din iPhone løbende.


Metode 3: Sikkerhedskopier gennem iTunes

Der er også en tredje metode du kan vælge at bruge, hvis du gerne vil tage en sikkerhedskopi af din iPhone. Det er ved at bruge iTunes. Denne metode er bedst, hvis du har en ældre Mac, der kører macOS Mojave eller ældre version. Det er også denne metode du kan vælge at bruge, hvis du i stedet har en computer med Windows. Selve sikkerhedskopieringsprocessen ligner meget den, der er beskrevet ovenfor, men i stedet for Finder bruger du blot iTunes.

Du kan tage en sikkerhedskopi af din iPhone via iTunes på følgende måde:
  1. Sørg for at iTunes er installeret på din Mac eller Windows computer
  2. Tilslut din iPhone til computeren med et USB-kabel
  3. Åbn iTunes
  4. Klik på iPhone-ikonet i iTunes 
  5. Find sektionen, der hedder Sikkerhedskopi og vælg Denne computer
  6. Klik på Sikkerhedskopier nu for at starte sikkerhedskopieringen 
Når sikkerhedskopieringen er færdig, vil du få en besked om, at sikkerhedskopieringen er gennemført
Din sikkerhedskopi vil nu være gemt på din computer. Det betyder, at du ikke kan tilgå den fra andre enheder end den computer, du har gemt sikkerhedskopien på. Men det betyder også, at hvis andre får fingre i din computer, vil de have adgang til din sikkerhedskopi af din iPhone. Hvis du gerne vil beskytte din sikkerhedskopi yderligere, kan du vælge at ‘Krypter lokal sikkerhedskopi’, så ingen andre end dig kan tilgå sikkerhedskopien af din iPhone. Din sikkerhedskopi vil derved være krypteret og beskyttet af en adgangskode, som du selv vælger. Dette skal du gøre lige inden trin 5 i den ovenstående fremgangsmåde. 

Der er, lige som det var tilfældet med sikkerhedskopieringen via Finder, tale om en manuelt og lokal gemt sikkerhedskopi af din iPhone. Du vil derfor ikke kunne vælge at oprette en automatisk sikkerhedskopiering ved denne metode. Du må i stedet selv huske på at tage nye sikkerhedskopier af din iPhone løbende.

Opret en sikkerhedskopi med Apple Devices

Hvis du har en iPhone og en PC, der kører Windows, findes der også en anden mulighed for dig.  Apple Devices er møntet på dig, der har en PC med Windows, der gerne vil oprette en sikkerhedskopi af alt indholdet på din iPhone, og lagre den på computerens harddisk i tilfælde af, at der bliver behov for at lave en gendannelse af din iPhone på et senere tidspunkt.

Hvis du gerne vil vide mere om denne metode, har vi lave en guide til dig om, hvordan du laver en sikkerhedskopi på PC af din iPhone med Apple Devices.

Problemer med at læse på skærmen?

Hvis du oplever problemer med at kunne læse, hvad der står på skærmen på din iPhone, bør du overveje kontaktlinser som en løsning, og vi giver dig fem fordele ved kontaktlinser fremfor briller:
  1. Udseende: Kontaktlinser ændrer ikke dit udseende, så du kan bevare dit naturlige look uden at skulle tænke på, hvordan du ser ud med briller.
  2. Frihed og komfort: Kontaktlinser irriterer ikke og dugger ikke til, som briller kan gøre, hvilket giver større komfort og frihed.
  3. Synsfelt: Kontaktlinser giver et bredere synsfelt, da der ikke er nogen rammer, der begrænser dit syn. Du kan se klart i alle retninger.
  4. Aktiviteter og sport: Kontaktlinser er ideelle til fysisk aktivitet og sport, da de ikke falder af eller bliver ødelagt under bevægelse.
  5. Mode og stil: Du behøver ikke bekymre dig om at matche dine briller med dit tøj eller tilbehør, da kontaktlinser er usynlige.

Nyere Ældre