Tips til at beskytte dit privatliv på iPhone

Nervøs for dit privatliv, når du bruger din iPhone, så kan vores nyttige tips hjælpe dig til at passe bedre på dine personlige oplysninger.

Mange af os er bevidste om, at vi skal huske at beskytte vores privatliv, når vi færdes på nettet. Men husker du at passe lige så godt på dig selv og dine personlige oplysninger, når det kommer til brugen af din iPhone. Din iPhone indeholder nemlig mange personlige oplysninger om dig, som du selv bør vælge, hvem du vil dele dem med. Herunder hører også din færden og din nøjagtige placering.

Dine oplysninger

Det kan godt være, at du tænker, at din iPhone er din personlige eje og derfor er alle de oplysninger og data, du opbevarer på den rimelig sikre, når blot du husker at låse den med en kode eller Face ID. Men bare fordi du har sikret, at andre mennesker ikke kan gå ind på din iPhone, er det ikke ensbetydende med, at andre ikke har adgang til nogle af de oplysninger, du har lagt på din iPhone. 

Hvem har adgang?

For har du egentlig helt styr på, hvem du har givet tilladelse til, der må kigge med på dine iPhone. Har du også helt styr på, hvad du egentlig har givet tilladelse til, at disse personer eventuelt må kigge med på?

Allerede første gang du tager din nye iPhone i brug, bliver du mødt med folk, der gerne vil have adgang til dine data. For du skal nemlig både indstille din iPhone og alle dine apps. I den forbindelse bliver du bombarderet med meddelelser, fra alle mulige steder, fordi alle gerne vil bede dig om tilladelse til at få adgang til dine personlige oplysninger. Det kan være alt lige fra sporing af din lokalitet til adgang til dit kamera.

Nemt at sige ja

Vi kender vist alle sammen, at det kan være meget fristende og super nemt blot at svare "ja" til alt, hvad du bliver spurgt om, bare så du kan komme i gang med at bruge de apps, du gerne vil have på din iPhone. Derfor tror vi heller ikke, at der er mange af os, der kan sige sig helt fri for, at vi nogle gange blot har accepteret alt, vi er blevet spurgt om.

Gennemgå dine privatlivsindstillinger

Men det er heldigvis aldrig for sent at tage stilling til, hvem der skal have adgang til hvilke oplysninger. For bordet fanger ikke, selvom du allerede en gang har givet din tilladelse til, at en app må få adgang til dine personlige oplysninger fra din iPhone. 

Så brug lige et par minutter på at revidere, om de privatlivsindstillinger du har på din iPhone også er helt, som du gerne vil have dem.

For at holde dine personlige oplysninger private. Du gør det på denne måde:
  1. Åbn appen Indstillinger
  2. Vælg Privatliv
  3. Nu fremkommer en liste over funktioner og oplysninger på din iPhone, som apps kan bede om tilladelse til at se. Eksempelvis kontakter, kalender, placering, kamera og mikrofon
  4. Vælg en kategori og se hvilke apps, der har adgang, de er markeret med Til
  5. Gennemgå listen og giv kun adgang til de apps, du ønsker skal have adgang
Nu har du selv taget styringen med hvilke apps, der skal kunne få adgang til dine personlige oplysninger. For der er ingenting galt i, at nogle apps får adgang til dine oplysninger, du skal bare selv have lov til at bestemme over, hvilke apps, der skal have adgang og ikke mindst hvilke oplysninger, de skal have adgang til.

Vil du dele din placering?

Det er næsten umuligt at komme ind på privatliv på en iPhone uden også at komme ind på, hvordan du deler din placering. For hvis du gerne vil værne om endnu mere om dit privatliv, kan du stoppe apps fra at spore din placering via din iPhone.

For lige som alle dine andre private oplysninger, hører også din færden og din nøjagtige placering, dit privatliv til. Lige så snart, der er tale om personlige oplysninger om dig, bør du nemlig selv vælge, hvem du vil dele disse oplysninger med.

Visse apps skal bruge din placering

For selvom visse apps kræver at kende din nøjagtige placering for at kunne virke efter hensigten, er det ikke alle apps, der død og pine bør have adgang til din placering. De apps, der skal kende din placering for at kunne virke, er blandt andet navigationstjenester, der skal kunne spore din placering via din iPhone, for at kunne lede dig hent til det sted, du ønsker. 

Her kan du slå placering fra

Men det er langt fra alle dine apps, der konstant behøver at vide præcis, hvor du befinder dig. Det er rart selv at kunne vælge, hvilke apps, der kan spore dig og din færden. Derfor kan du på mange apps vælge, at de ikke skal have adgang til din placering og det vil slet ikke påvirke, hvordan appen virker.

Slå din placering helt fra

Hvis du gerne vil have dit privatliv i fred og undgå, at du bliver sporet vis din iPhone, kan du nemt indstille dette. Du kan sagtens vælge at slå din placering helt fra på din iPhone. Men så skal du bare lige huske at slå den til, hver gang du har behov for at bruge en app, der rent faktisk skal kunne spore din placering, for at kunne virke korrekt. 

Så denne løsning virker rigtig fint, men du kan være udsat for, at det måske er mange gange i løbet af en dag, at du skal huske at slå din placering til og fra. Hvis du gerne vil slå din placering helt fra, kan du gøre det på følgende måde:
  1. Åbn appen Indstillinger
  2. Vælg Anonymitet og sikkerhed
  3. Du kan nu vælge til og fra under Lokalitetstjenester
Hvis du vælger at slå din placering fra her, vil din iPhone ikke tillade nogle apps at spore dig.

Slå placering fra på visse apps

Hvis du synes, at det bliver lidt for omstændigt, at du hele tiden skal ind og slå din placering til og fra, så kan du også løse problemet på en anden måde. For du kan heldigvis nemt selv bestemme hvilke apps, der ikke konstant skal kunne spore din nøjagtige placering. På den måde kan du give tilladelse til at nogle apps får mulighed for at spore din placering, mens andre apps ikke får lov til dette. 

Hvis du gerne vil tage stilling til, hvilke apps, der skal kunne spore din placering, skal du gøre følgende:
  1. Åbn appen Indstillinger
  2. Vælg Anonymitet og sikkerhed
  3. Herefter vælges Lokalitetstjenester
  4. Lokalitetstjeneser skal være slået til
  5. Længere nede på siden, finder du en liste over dine apps, der gerne vil have adgang
Du kan nu i ro og mag gennemse og ændre på adgangsindstillingerne til en given app. Du har også mulighed for at se appens begrundelse for sin anmodning om at bruge Lokalitetstjenester, ved at trykke på appen.

Valget er dit

Det er fuldstændig dit valg, når det kommer til, hvilke apps, du vil give tilladelse til at spore din placering og færden. For du har ret til at vælge, hvem du vil dele dine oplysninger med. Nu kan du i hvert fald vælge at have dit privatliv i fred for de apps, du ikke ønsker skal kunne spore dig hele tiden. Samtidig kan du give tilladelse til at de apps, du gerne vil have skal kunne spore dig, får adgang til din placering.
Nyere Ældre