Bliv ekspert til Apple CarPlay

Bliv ekspert med vores komplette Apple CarPlay-vejledning, der guider dig gennem brugen af det smarte autosystem fra Apple.

De fleste, der ejer en nyere bil, er godt bekendt med, at du som bruger har stor indflydelse på indholdet på bilens infotainment system. Hvis du tilslutter CarPlay til din bil, får du større valgmulighed, når du skal høre musik, finde vej og foretage opkald mens du kører bil.

Men hvad kan Apple CarPlay helt nøjagtig bruges til og hvordan tilslutter du det? Det vil vi kigge lidt nærmere på her.

Bilens infotainment system

Det er ikke kun, når det kommer til bilers interiør, at mange brugere har krav og forventninger. Vi har ofte også mindst lige så høje krav, når det kommer til bilens infotainment system. For det hjælper ikke noget, at du køber en super lækker bil, men at navigationen er dårlig og at du ikke kan få din yndlingsmusik i ørene, når du skal på langtur. Derfor har vi ofte store forventninger, når det kommer til det indbyggede infotainment system, som både skal kunne underholde, spille musik, navigere os i trafikken og meget mere. De fleste biler har allerede et fuldt funktionsdygtigt infotainment system, men hvis du gerne vil bruge de funktioner, du er vant til fra din iPhone i din bil, kan løsningen være at bruge Apple CarPlay.

Hvad er Apple CarPlay?

CarPlay er en løsning til biler lavet af Apple. CarPlay blev introduceret i marts måned i 2014. Du får med Apple CarPlay giver dig mulighed for at tilslutte din iPhone til din bil og vise en forenklet iOS udgave, som gør at du kan bruge visse apps i bilen, på en sikker måde. CarPlay har en god integration med stemmeassistenten Siri, så du kan udstede kommandoer og lytte til musik uden at tage øjnene fra vejen. Du skal dog være opmærksom på, at du skal huske at have Lokalitetstjenester slået til på din iPhone, hvis du vil bruge CarPlay til at navigere efter. For ellers vil din iPhone ikke give CarPlay besked om, hvor du befinder dig.

Der er meget du kan gøre, for at din køretur i bilen skal blive en mere behagelig oplevelse. Med Apple CarPlay er du godt på vej.

Hvordan virker Apple CarPlay?

Med Apple CarPlay får du en nem og sikker adgang til udvalgte funktioner på din iPhone, når du kører bil. Du kan blandt andet afspille din yndlingsmusik, få læst dine beskeder højt, modtage eller selv foretage et opkald. Selv når du kører bilen, kan du sikkert og enkelt ved at bruge Apples assistent Siri, foretage disse ting på din iPhone over bilens infotainment system. Du kan også nemt bruge nogle af de smarte Siri-kommandoer mens du kører, for du har ikke behov for at tage øjnene fra vejen.
CarPlay byder også på muligheden for, at du kan bruge Apples navigation, når du kører bil. På den måde, kan du have planlagt ruten og eventuelle stop hjemmefra og allerede have indtastet dem i din iPhone inden du sætter dig ind i bilen.

Kan jeg få Apple CarPlay?

Hvis du gerne vil benytte dig af Apple CarPlay, når du skal ud at køre en tur i din bil, kræver det noget af din hardware. For du skal sikre dig, at både din iPhone og bilen, du kører i, understøtter Apple CarPlay. Det er ikke nok, at kun den ene understøtter. For Apple CarPlay gør det muligt for en bilens radio/infotainment system at blive brugt som en skærm for din iPhone.

Hvilke telefoner understøtter Apple CarPlay?

Det første krav, der skal være opfyldt for, at du kan begynde at bruge Apple CarPlay i din bil, er, at din iPhone understøtter Apple CarPlay. For at kunne gøre brug af Appe CarPlay skal din iPhone mindst være en iPhone 5, som har installeret iOS 7.1 eller nyere version.
 

Hvilke biler understøtter Apple CarPlay?

Det andet krav for at du kan bruge Apple Carplay er naturligvis, at den bil, du vil bruge det i, er kompatibel med Apple CarPlay. Dette er heldigvis tilfældet for rigtig mange biler i dag. Nogle bilproducenter har valgt at Apple CarPlay er med som standard, mens du ved andre skal betale lidt ekstra for at få det med i bilen.

Ifølge Apples hjemmeside understøtter mange bilproducenter i dag CarPlay. Hvis du gerne vil vide, om en bestem bilmodel har Apple CarPlay, kan du slå det op på Apples hjemmeside

Generelt set er vi i Danmark lidt langsommere til at godkende brugen af Apple CarPlay. Dette skyldes at vi herhjemme er meget fokuserede på sikkerhed. Det betyder at man vi være på den sikre side før godkendelsen kører igennem for Apple CarPlay til forskellige bilmodeller. 

De fleste nyere biler understøtter Apple CarPlay trådløst. Du kan dog godt løbe ind i, at du skal forbinde din iPhone fysisk til bilen via et USB-kabel, hvis du har en lidt ældre bil.

Opret forbindelse til Apple CarPlay

Hvis du gerne vil benytte dig af Apple CarPlay, enten fordi du gerne vil kunne tilgå din iPhones funktioner, selv når du kører bil, eller fordi du måske synes, at bilens eget infotainment system ikke er så smart som Apples, så kan du oprette forbindelse på flere måder. Du kan nemlig både gøre det via Bluetooth, kabel og trådløst. Vi vil herunder guide dig igennem de forskellige metoder til tilslutning af Apple CarPlay.

Opret forbindelse til Apple CarPlay via Bluetooth

Hvis du gerne vil bruge Apple CarPlay og forbinde din iPhone ved hjælp af Bluetooth, kan du gøre det på følgende måde:
  1. Genstart evt din iPhone
  2. Åbn appen Indstillinger
  3. Vælg Bluetooth, og slå Bluetooth fra
  4. Vent ca. 5 sekunder og slå derefter Bluetooth til
  5. Se i brugervejledningen til din bil, hvordan du danner par med en Bluetooth-enhed. I de fleste biler skal telefonen indstilles på bilens skærm
Sørg altid for, at din bil har installeret den nyeste firmware fra producenten. Se evt. i bilens brugervejledning, hvis du har behov for flere oplysninger.

Opret forbindelse til Apple CarPlay via USB

Hvis du gerne vil bruge Apple CarPlay og forbinde din iPhone ved hjælp af USB-kabel, kan du gøre det på følgende måde:
  1. Genstart evt din iPhone
  2. Tilslut iPhone med USB-kabel til bilens USB-port
  3. Se evt. i brugervejledningen til din bil, hvordan du opretter forbindelse på en Apple enhed
  4. Hvis du ikke får forbindelse, kan du opdatere din iPhone
Sørg altid for, at din bil har installeret den nyeste firmware fra producenten. Se evt. i bilens brugervejledning, hvis du har behov for flere oplysninger.

Opret forbindelse til Apple CarPlay trådløst

Det kræver lidt mere af din bil, hvis du gerne vil have mulighed for at tilslutte din Apple CarPlay trådløst i stedet for på den mere traditionelle måde. Derfor er der lige nogle få spørgsmål du skal have afklaret, inden du kan gå i gang med at tilslutte CarPlay uden brug af ledninger. 

Hvad kræver trådløs Apple CarPlay?

For at du kan få trådløs CarPlay når du kører bil, kræver det, at din bil er indstillet til trådløs eller Bluetooth. For at oprette forbindelse mellem din telefon og bilens Apple CarPlay trådløst, kan du bruge en trådløs Apple CarPlay-adapter, som tilsluttes via bilens USB-stik. Adapteren skaber derefter trådløs forbindelse mellem din telefon og bilens Apple CarPlay ved hjælp af Bluetooth og Wi-Fi. Så selvom din bil måske kun understøtter Apple CarPlay med kabel, kan du altså let gøre det hele trådløst ved at bruge en trådløs Apple CarPlay-adapter. Det skal bemærkes, at trådløs CarPlay kan tage lidt mere på batteriet under brug.

Hvordan fungerer trådløs Apple CarPlay i forhold til traditionel CarPlay?

Trådløs Apple CarPlay fungerer ved at bruge Bluetooth og Wi-Fi til at skabe forbindelse mellem din telefon og bilens infotainment-system. Når først forbindelsen er etableret, vises en forenklet version af din iPhones skærm på bilens skærm, og du kan bruge bilens touchskærm eller stemmekommandoer til at styre forskellige funktioner. Traditionel tilslutning af Apple CarPlay fungerer ved at bruge et USB-kabel til at forbinde din iPhone til bilens infotainment-system. Så den helt store forskel ligger i, at traditionel tilslutning til Apple CarPlay foregår med ledning.

Hvilke bilmærker understøtter trådløs Apple CarPlay?

En lang række bilmærker understøtter trådløs Apple CarPlay, herunder Chevrolet, BMW, Audi, Ford, Honda, Mercedes-Benz, Porsche, Toyota, Volkswagen og mange flere. Det er dog vigtigt at bemærke, at ikke alle modeller fra disse mærker understøtter trådløs Apple CarPlay, og det kan variere fra model til model. Det er derfor en god idé at undersøge, om din specifikke bil understøtter trådløs Apple CarPlay, før du investerer i en trådløs adapter.

Vil du gerne vide, om lige netop din bil understøtter Apple CarPlay, kan du se det på Apples hjemmeside

Tilslut trådløs Apple CarPlay

Hvis du gerne vil bruge Apple CarPlay trådløst i din bil, har vi her lavet en trin-for-trin vejledning til trådløs tilslutning af Apple CarPlay. 

Du skal blot gøre følgende, for at få trådløs tilslutning af Apple CarPlay i din bil:
1. Sørg for, at din bil understøtter trådløs CarPlay
2. Aktivér trådløs tilslutning i din bil
3. Gå til Indstillinger på din iPhone og vælg Wi-Fi. Sørg for, at Wi-Fi er slået til
4. Hold stemmekommandoknappen på rattet nede, hvis din bil kun understøtter trådløs CarPlay
5. Tryk på CarPlay-netværket på din iPhone og kontroller, at du er forbundet
6. Gå til Indstillinger > Generelt > CarPlay på din iPhone og vælg din bil
7. Tilpas dine CarPlay-indstillinger i Indstillinger i CarPlay
8. Nu er du klar til at bruge trådløs Apple CarPlay i din bil

Skift baggrund i Apple CarPlay

Hvis du også bliver lidt trist, når du ser på baggrunden i Apple CarPlay, er du ikke den eneste. For din flotte personlige baggrund kommer ikke med over fra din iPhone, når du tilslutter den til din bil via CarPlay. Vil du gerne skifte baggrund eller bruge et bestemt wallpaper, når du bruger Apple CarPlay, er der ikke i din iPhone, du skal lede. Du skal derimod gå ind i din bils indbyggede betjeningsmuligheder, du kan finde i infotainment systemet.

For at få adgang til at skrifte baggrund på Apple CarPlay skal du derfor starte med at tilslutte din iPhone til din bil som du plejer og starte CarPlay. Herefter skal du gøre følgende:
  1. Åbn Indstillinger i CarPlay ved hjælp af din bils indbyggede betjeningsmuligheder
  2. Vælg Baggrund
  3. Vælg herefter mellem de forskellige muligheder
Nu vil din baggrund i Apple CarPlay ikke længere være den standard baggrund, som den er født med, men derimod en baggrund, som du selv har valgt.

Indstillinger i Apple CarPlay

Det er ikke kun muligt for dig at skrifte til en anden baggrund, hvis du gerne vil gøre dit udseende af Apple CarPlay mere personligt. For du har nemlig mulighed for at indstille flere forskellige tilstande i Apple CarPlay. Udover at ændre på baggrund kan du også slå fokusfunktionen I bil til, vise eller skjule albumsbilleder, ændre på udseendet af selve CarPlay-skærmen og slå forslag på Dashboard til.

Fokusfunktionen I bil på Apple CarPlay

Det kan være, at du gerne vil holde dit fokus på vejen og trafikken, når du kører bil. Dette er nemt at sige, men kan være lidt sværere at holde, hvis du hele tiden bliver forstyrret af notifikationer og beskeder. Men du kan vælge at slå fokusfunktionen I bil til, hvis du gerne vil have hjælp til at bevare dit fokus det rigtige sted. For hvis du slår denne funktion til på Apple CarPlay, vil det betyde, at de forstyrrende beskeder og notifikationer begrænses og gøres lydløse så længe din iPhone har forbilendelse til Apple CarPlay. 

For at få adgang til at slå fokusfunktionen I bil til på Apple CarPlay skal du starte med at tilslutte din iPhone til din bil som du plejer og starte CarPlay. Herefter skal du gøre følgende:
  1. Åbn Indstillinger i CarPlay ved hjælp af din bils indbyggede betjeningsmuligheder
  2. Vælg Fokusfunktionen I bil
  3. Vælg derefter Aktiver med CarPlay
Så længe din iPhone er forbundet med Apple CarPlay vil du automatisk have fokusfunktionen slået til. Du kan selv vælge at slå den fra igen, hvis du ikke længere ønsker at funktionen skal være aktiv.

Vis eller skjul albumbilleder i Apple CarPlay

Det er også muligt for dig selv at bestemme, om Apple CarPlay skal kunne vise dine albumbilleder.

For at kunne vise eller skjule albumbilleder i Apple CarPlay skal du starte med at tilslutte din iPhone til din bil som du plejer og starte CarPlay. Herefter skal du gøre følgende:
  1. Åbn Indstillinger i CarPlay ved hjælp af din bils indbyggede betjeningsmuligheder
  2. Vælg om du vil slå Vis eller skjul albumbilleder til eller fra
Det giver næsten sig selv, at du skal sælge at slå funktionen til, hvis du gerne vil have at Apple CarPlay skal kunne vise dine albumbilleder og at du i modsat fald skal slå funktionen fra.

Ændre udseende på Apple CarPlay

Ved langt de fleste biler vil Apple CarPlay være indstillet til at bruge et mørkt udseende. Men du behøver ikke være underlagt denne standard indstilling. For du kan få Apple CarPlay til at skrifte mellem et mørt og et lyst udssende, hvis du hellere vil have dette.

For at få adgang til skifte mellem mørkt og lyst udseende på Apple CarPlay skal du starte med at tilslutte din iPhone til din bil som du plejer og starte CarPlay. Herefter skal du gøre følgende:
  1. Åbn Indstillinger i CarPlay ved hjælp af din bils indbyggede betjeningsmuligheder
  2. Vælg Udseende
  3. Her kan du vælge mellem mørkt og lyst udseende
Det mørke udseende anbefaler Apple selv til brug i svagt lys eller efter solnedgang. Det er nemlig optimeret til disse omgivelser. Men du kan med fordel vælge et lysere udseende, når du kører midt på dagen.

Vis eller skjul forslag på Dashboard i Apple CarPlay

Du har også selv indflydelse på, om du ønsker at Dashboard skal komme med forslag eller ej, når du har Apple CarPlay åbent. 

For at få adgang til vise eller skjule forslag på Dashboard i Apple CarPlay skal du starte med at tilslutte din iPhone til din bil som du plejer og starte CarPlay. Herefter skal du gøre følgende:
  1. Åbn Indstillinger i CarPlay ved hjælp af din bils indbyggede betjeningsmuligheder
  2. Herefter kan du slå Forslag i CarPlay til eller fra
Hvis du gerne vil have forslag på Dashboard, når du bruger Apple CarPlay, skal du selvfølgelig slå funktionen til. I modsatte fald skal du vælge at slå funktionen fra.

Er Apple CarPlay sikkert?

Hvis du gerne vil køre så sikkert som muligt, er det altid bedst, at du hverken fjerne øjnene eller opmærksomheden fra vejen, mens du kører. Men hvis du ønsker at høre musik eller bruge navigation, er det lige så sikkert at bruge Apple CarPlay, som det er at bruge bilens eget infotainment system. Hvis du vælger at bruge Siri, når du skal finde vej eller skifte musik, vil det endda være endnu mere sikkert, at bruge Apple CarPlay, da du her ikke behøver at se eller røre ved infotainment systemet, men blot kan give en stemme kommando.

Det samme gør sig gældende, hvis du gerne vil kunne bruge nogle af din iPhones funktioner, mens du kører bil. For vil du gerne kunne foretage opkald eller svare på indkomne beskeder, er det klar mere sikkert, at du gør det via Apple CarPlay end ved at sidde med din iPhone i hånden.

Så alt i alt er der ikke noget, der skulle tale imod, at Apple CarPlay er sikkert at bruge, når du kører bil. 
Nyere Ældre