Glemmer du let, og har du glemt koden til din iPhone?

Genopliv din iPhone, hvis du har glemt koden, med vores smarte guide.

Det kan føles som intet mindre end en katastrofe, hvis du har glemt koden til din iPhone eller din iPad. 

Men heldigvis et slaget ikke tabt på forhånd. Vi hjælper dig til, hvordan du kan få liv i din iPhone eller iPad, hvis du har glemt koden. Eller hvis din Apple-enhed er blevet slået fra, fordi du er kommet til at indtaste den forkerte kode alt for mange gange. 

Enheden er slået fra

Hvis du har glemt koden eller er kommet til at taste den forkert alt for mange gange på enten din iPhone eller din iPad, vil du typisk blive mødt med beskeden om, at din enhed er slået fra og at du skal oprette forbindelse til den via din computer. Vi giver dig hermed en lille guide til, hvordan du får din iPad eller iPhone til at virke igen, hvis uheldet skulle være ude for dig.

Flere muligheder

Der er flere muligheder, når du skal løse problemet. Hvilken der er den rigtige i lige netop dit scenarie kommer an på, om du har "Find min iPhone" slået til samt om du tidligere har synkroniseret enheden med din computer.

Gendan uden computer

Tidligere har det kun været muligt at gendanne din iPhone eller iPad, hvis du havde adgang til en computer. Men efter lanceringen af iOS 15.2 og iPadOS 15.2 er dette ændret. Med nyere modeller er det derfor muligt at gendanne enheden helt uden brug af en computer. 

Men det er ikke nok, at din iPhone har iOS 15.2 eller nyere version. Der er også en enkelt anden ting, der skal være opfyldt. Din iPhone skal have en aktiv netforbindelse. Det skal forstås på den måde, at din enhed skulle have adgang til nettet enten via mobilnetværk eller WiFi inden du blev låst ude. Det hjælper ikke noget, at du forsøger at koble enheden på et netværk efterfølgende. 

Følg vejledningen

Hvis din enhed opfylde de to ting, er det sådan set nemt nok at gendanne din enhed uden brug af en computer. Du skal nemlig blot følge vejledningen på skærmen. På læseskærmen vil du have mulighed for at vælge, at du gerne vil slette din enhed, hvis du er kommet til at indtaste en forkert kode for mange gange. 

Når du fælge vejledningen, vil du også blive bedt om at bruge dit Apple ID til at logge ud fra enheden. Herefter kan du få adgang til at slette alt indhold og data på din iPhone. Når iPhonen er færdig med at slette alt, kan du sætte den op forfra og vælge et nyt kodeord. Hvis du har en sikkerhedskopi af din iPhone, gør det arbejdet noget nemmere, da du så kan gendanne din iPhone ud fra kopien.

Det lille "men"

Du skal dog være opmærksom på, at sletningen ikke fjerner hverken activation lock eller "Find min iPhone". Så hvis du ikke kan huske koderne til disse, kan enheden ikke bruges igen. Derfor er denne metode kun brugbar, hvis det er selve koden til at låse enheden op, du har glemt. Du kan bruge samme fremgangsmetode på din iPad, hvis den opfylder de samme betingelser, som beskrevet med iPhone ovenfor.

Hvis "Find min iPhone" er deaktiveret

Hvis din iPhone eller iPad tidligere har været synkroniseret med din computer, uden at du har slået "Find min iPhone" til, så er du ret godt stillet. Du kan nemlig via den sikkerhedskopi, du har oprettet i enten iTunes eller Finder blot gendanne enheden via din computer. Så er du klar igen helt uden at du bliver bedt om at kunne huske din kode. 

Følg vejledningen

Det er ganske enkelt at gendanne din iPhone eller iPad via enten iTunes eller Finder, hvis du tidligere har lavet en synkronisering på din computer. Du udnytter nemlig det faktum, at din computer allerede kender din enhed. 

Du skal blot forbinde din iPhone eller iPad med et kabel til computeren og vælge din enhed. Hvis du har brugt Finder, skal du vælge din enhed i menuen, du finder i venstre side. Hvis du har brugt iTunes skal du trykke på iPhone-knappen øverst til venstre og her vælge din enhed. 

Du skal nu bede din computer om at tage en sikkerhedskopi af din enhed. Det kan du godt gøre, selvom du pt ikke kan bruge din enhed. Herefter skal du blot bede din computer om at gendanne din enhed. Nu er du klar til at sætte din iPhone eller iPad op igen. Det gør du hurtigst ved at gendanne den ud fra den sikkerhedskopi du netop har lavet på din computer. Herefter er du klar til at bruge din enhed igen. Den vil have alt indhold intakt, da du har gendannet via en opdateret sikkerhedskopi.

Hvis "Find min iPhone" er aktiveret

Hvis du tidligere har slået "Find min iPhone" til, så kan du ikke bruge nogle af de ovenstående metoder. For det kræver ganske enkelt, at du kan komme i kontakt med din iPhone, hvis "Find min iPhone" funktionen er slået til. Det kan du selvsagt ikke, hvis du ikke kan komme ind på din iPhone. Men fortvivl ikke, der findes heldigvis andre metoder til at få din iPhone igang igen.

Gendan via Apple ID

Du kan heldigvis godt komme til at bruge din iPhone eller iPad igen, selvom du har "Find min iPhone" slået til. Du benytter dig blot af, at du har knyttet din enhed sammen med dit Apple ID.

Start med at åbne browseren på din computer og gå ind på icloud.com. Her skal du logge ind med dit Apple ID og dit kodeord. Hvis du har du glemt det kodeord, du har valgt til dit Apple ID, så kan du trykke på "Har du glemt dit Apple ID eller din adgangskode?" og følge den vejledning, der kommer frem på skærmen.

Når du har fået adgang til din side på iCloud vælger du ikonet "Find min iPhone". Herefter kommer du frem til en liste med "Alle enheder", hvor du skal vælge den enhed, det drejer sig om. Nu kommer der et lille vindue frem på din computerskærm, hvor du skal vælge "Slet iPhone". Bekræft at du vil slette alt indhold og alle indstillinger på din iPhone. Nu er du klar til at sætte din enhed op igen. Du kan vælge at gendanne den ud fra en sikkerhedskopi eller du kan gøre det manuelt forfra. Herefter er den klar til brug igen.

Klar til brug

Nu skulle din Apple enhed gerne være klar til brug igen. Hvis du har været udsat for, at du ikke havde en opdateret sikkerhedskopi, da du skulle gendanne din enhed, kan du måske overveje at lave en kopi nu. Så er du ikke helt så meget på bar bund, hvis du engang i fremtiden får brug for at gendanne din iPhone eller iPad igen.
Nyere Ældre