Har du oplevet døde pixels på din Mac, kan du her læse om, hvorfor sådanne fejl opstår, og hvad du skal gøre, hvis din Mac-skærm har pixelfejl.
Hvis du har prøvet at have pixelfejl, også kaldet døde pixels, på skærmen af din MacBook eller iMac, ved du allerede, hvor frustrerende det kan være.
Vi vil herunder kigge lidt nærmere på, hvad pixelfejl egentlig er, hvad der kan være med til at forårsage pixelfejl, og ikke mindst give vores råd til, hvordan du evt. kan løse problemet med de døde pixels på din Mac-skærm.
Har du derimod en iPhone med pixelfejl, har vi også tidligere lavet en guide til løsning af dette problem.
Hvad er pixelfejl?
Hvis vi skal se helt overordnet på det, så er en pixelfejl, når du oplever at et punkt på din skærm ikke opfører sig, som den skal. Det kan være, at punktet ikke viser korrekt farve eller lys.
Kilde: Apple.com |
Dykker vi lidt længere ned i problemet, eksisterer der tre former for pixelfejl. Det kan enten være tale om mørk, lys og fremmed materiale. Hvis du har en mørk pixelfejl på din Mac, vil du opleve, at der er en lille sort prik på skærmen, der ikke modtager noget lys. Har du derimod en lys (hvid) pixelfejl på din Mac, vil du opleve, at skærmen på din Mac modtager den forkerte slags lys. Den sidste form for pixelfejl er den, der dækker over fremmed materiale. Det vil sige, at din Mac har en pixelfejl, som opstår som følge af et fremmed materiale. Dette kan være fanget et sted i selve skærmen eller alternativt på forsiden af skærmglasset.
Hvad forårsager pixelfejl?
Døde pixels på din Mac kan skyldes en række forskellige faktorer. Oftest opstår pixelfejlen på grund af en fysisk skade på selve skærmen. Det kan være på grund af en funktionsfejl eller ved at et fremmed element har sat sig fast. Men hvis du oplever pixelfejl på din Mac, kan det også skyldes noget så simpelt som en producentfejl på enheden. Du kan også opleve, at du får en pixelfejl i skærmen på din Mac, hvis du har brugt den i lang tid. For der kan nemlig godt opstå en elektrisk funktionsfejl, hvor baggrundslyset i et bestemt område på skærmen bliver svagere, og derfor medfører en pixelfejl.
Du kan som tidligere nævnt godt opleve, at et fremmed element er skyld i pixelfejlen på din Mac-skærm. Det er blandt andet tilfældet, hvis et fremmed materiale, såsom en dråbe vand, støv, skidt eller snavs, sidder fast på eller inde bag selve skærmen. Hvis elementet sidder fast inde i selve skærmen, kan du ikke selv fjerne det og det kræver derfor ofte hjælp fra en Apple-autoriseret serviceudbyder.
Hvis din pixelfejl på skærmen af din Mac skyldes en produktionsfejl fra fabrikkens side, vil denne fejl være synlig fra første dag du tager din Mac i brug. Den vil altså med andre ord ikke opstå som følge af slid efter længer tids brug af din Mac eller på anden måde først blive synlig senere. Har du en pixelfejl, der skyldes en produktionsfejl, vil det kræve, at du returnere din Mac til Apple for en nærmere gennemgang. Hvis du opdager den ret hurtigt, er der stor sandsynlighed for, at pixelfejlen kan rettes på garantien.
Kan pixelfejl forhindres?
Da der, som tidligere nævnt, er forskel på, hvad årsagen er til, at du kan opleve pixelfejl på din Mac, kan vi ikke endegyldigt svare ja eller nej til dette spørgsmål. Svaret bliver i stedet lidt mere kringlet. For det er muligt at forhindre visse pixelfejl. Hvis du gerne vil forebygge pixelfejl på din Mac, bør du tænke over din adfærd, år du bruger computeren. Den første ting, du bør tænke over, hvis du gerne vil forebygge, at der opstår pixelfejl i skærmen, er at du bør undgå at din Mac bliver udsat for ekstreme temperaturer i form af kulde og varme. Meget store temperaturer, i begge ender af skalaen, kan nemlig forårsage pixelfejl på skærm af din Mac. Disse former for pixelfejl kan derved også let forhindres, hvis du undgår at udsætte din Mac for ekstreme temperaturer.
Derudover kan du også selv gøre meget for at forhindre den type pixelfejl, der kommer som konsekvens af fysiske skader på selve skærmen. For at forebygge denne type pixelfejl, skal du blot udvise almindelig omhu for din Mac. Du skal blandt andet undgå at støde din Mac ind i ting og undgå at tabe den. For blandt andet kan en Mac, der bliver tabt på gulvet, få pixelfejl på skærmen.
Når det kommer til pixelfejl, der skyldes fremmed materiale, er det også meget du selv kan gøre, for at forebygge dette. Det vil nemlig være fornuftigt af dig, at holde din Mac fri for både snavs og skidt. Det kan du blandt andet gøre med jævnlig rengøring. Derved kan du selv være med til at forhindre, at fremmede elementer såsom eksempelvis støv. skidt og snavs kan forårsage døde pixels på skærmen.
Hvordan finder man pixelfejl på Mac?
Det er ikke altid til at se med det blotte øje, om skærmen på din Mac har en fejl eller ej. For du kan sidde rigtig længe og ligefrem stirre dig blind på din skærm, når du skal afgøre, om du mener, at du kan se en fejl i en enkelt lille pixel. Hvis du er i tvivl, findes der en bedre måde, hvorpå du selv kan undersøge, om der er tale om en pixelfejl eller ej. I stedet for at overbelaste dine øjne, kan du nemlig hente hjælp på en hjemmeside. Du kan blot besøge siden DeadPixelTest. Her vil du blive præsenteret for en masse forskellige farver, som kan være med til at synliggøre eventuelle fejl i pixels på skærmen.
Hvordan rettes pixelfejl?
Hvis der ikke lige er tale om en pixelfejl, der skyldes fremmed materiale, der sidder på ydersiden af din skærm, og derved forholdsvis nemt kan fjernes igen, kræver pixelfejl for det meste at du indleverer din Mac direkte hos Apple eller hos en Apple-autoriseret udbyder, som kan kigge på og rette fejlen med de døde pixels, hvis det er muligt. Der findes dog også nogle enkelte former for pixelfejl, som du måske selv kan rette. Herunder vil vi give dig nogle gode råd til, hvad du selv kan prøve, hvis du gerne vil rette en pixelfejl på din Mac.
Kan man selv rette pixelfejl?
Det er desværre meget begrænset, hvad du selv kan gøre, for at udbedre pixelfejl på din Mac. Dette skyldes, at langt de fleste pixelfejl skyldes en hardwarefejl. Men der er dog en enkelt ting, du med fordel selv kan prøve for at afhjælpe pixelfejlen. Det er nemlig muligt, at en softwarefejl forårsager pixelproblemet, hvorfor en opdatering af softwaren på din Mac kan være en løsning for at rette pixelfejlen på enheden. Det er i hvert fald en løsning, der er værd at afprøve inden du indleverer din Mac til reparation og måske kan se frem til en betydelig regning.
Sådan opdateres softwaren på en Mac
Hvis du vil lave en softwareopdatering på din Mac sker ved hjælp af disse trin:
- Klik på Apple-logoet i hjørnet af skærmen
- Vælg Systemindstillinger
- Klik på Generelt i indholdsoversigten
- Tryk på Softwareopdatering og følg vejledningen på skærmen
- Under opdateringen kan det være nødvendigt at skrive din administratoradgangskode, som er den adgangskode, du bruger til at logge ind på din Mac
Når softwareopdateringen er afsluttet, genstarter din Mac, og det er muligt at konstatere ved selvsyn, om opdateringen har fjernet pixelfejlen.
Hvad hvis softwareopdateringen ikke fjerner pixelfejlen?
Har du prøvet at lave en softwareopdatering af din Mac og har det ikke rettet pixelfejlen, så er der sandsynligvis ikke tale om en fejl i softwaren, men derimod om en fejl i hardwaren. Det betyder som tidligere nævnt, at din Mac skal en tur til service hos en Apple-autoriseret udbyder. Alternativt kan du også vælge at leve med pixelfejlen eller ultimativt at købe en helt ny Mac, der ikke har en fejl i skærmens pixels.
Vejledning til reparation og service af en Mac
Hvis der stadig er garanti på din Mac, skal den retur til service hos den pågældende forhandler ellers skal enheden serviceres hos en Apple-autoriseret udbyder. Du kan blandt andet vælge at søge råd direkte ved Apple Dette gør du ved at åbne siden Mac service.
Hvis enheden stadig er under garanti, gælder garantien, hvis det fastslås, at en produktionsfejl er årsag til de døde pixels.
Ellers tæller det ikke om en garanti reparation, og du skal selv punge ud, for at få udbedret pixelfejlen på din Mac.