Sådan nulstilles hjemmeskærmen på iPhone til standard

Ser hjemmeskærmen på din iPhone rodet og kaotisk ud med for mange apps, widgets og tilpasninger, så start forfra med en nulstilling af hjemmeskærmen.

Har du svært ved at overskue hjemmeskærmen på din iPhone mere, så kan du med fordel starte på en frisk med en nulstilling af hjemmeskærmen til den oprindelige standardudgave fra Apple.

Du kan her følge nogle hurtige trin, der er nævnt i denne vejledning, og nulstille iPhone-startskærmens layout til standard.

Nulstilling af iPhone-hjemmeskærmens layout til standard

Før du går videre med en nulstilling af hjemmeskærmen på din iPhone, skal du være opmærksom på, at en nulstilling ikke påvirker dine data. Du foretager nemlig ikke en fuld nulstilling til fabriksindstillinger, der sletter alle oplysninger og data på din iPhone.

En nulstilling af iPhone-startskærmens layout til standard fjerner alle mapper, som du har oprettet til dine apps samt alle de widgets, som du har tilføjet til din hjemmeskærm.

For at nulstille hjemmeskærmen på din iPhone, skal du følge disse trin:
  1. Åbn Indstillinger
  2. Tryl på Generelt
  3. Rul ned og vælg Overfør eller nulstil iPhone
  4. Tryk på Nulstil
  5. Vælg derefter Nulstil hjemmeskærmens layout.
  6. Tryk igen på Nulstil hjemmeskærmen for at bekræfte
Nu er din hjemmeskærm nulstillet til standard og du kan igen bruge din iPhone lige som du plejer.

Opret en brugerdefineret hjemmeskærm på iPhone

Nu hvor du har gennemført en nulstilling af hjemmeskærmens layout på din iPhone, så er du klar til at starte på en frisk med en ny brugerdefineret hjemmeskærm, hvis du altså har lyst og behov for det. Du kan tilføje nye kategorimapper til dine apps og omdøbe dem efter behov. Du kan også tilføje widgets til forskellige apps på din iPhone for at få hurtig adgang til dem og holde dig opdateret med det seneste.
Nyere Ældre