Gør dine udendørs iPhone-fotos ekstra flotte

Nogle særdeles virksomme tips til at gøre dine udendørs fotos ekstra flotte med dit iPhone-kamera.

Det bedste kamera er det, som du altid har ved hånden. Ejer du en iPhone, ja så er det da dit iPhone-kamera. 

Men har du helt styr på de indbyggede funktioner i dit iPhone-kamera? Ellers giver vi dig her en lille mini guide til, hvordan du kan bruge funktionerne til at tage rigtig flotte billeder udendørs.

1. Panoramabilleder

Den indbyggede panoramafunktion i alle nyere iPhones er en glimrende måde at tage vidvinkelbilleder med din iPhone. Du aktiverer panorama-muligheden i dit kamera. Når du bruger panoramafunktionen bliver der vist en hjælpelinje midt på skærmen. Det er med til at gøre det lettere for dig at tage panoramabilledet. Når du er klar og trykker på knappen, skal du huske at holde mobilen med begge hænder og støt flytte den i én retning efter pilen på skærmen. Hvis du eksempelvis vil tage billedet fra venstre mod højre, skal du sørge for, at pilen peger til højre. omvendt skal pilen i stedet pege mod venstre, hvis du ønsker at tage billedet fra højre mod venstre. 

2. Landskabsbilleder

Brede landskaber er en favorit blandt mange fotografer, men kan være vanskelig at opnå i praksis. Vil du gerne tage nogle flotte landskabsbilleder, så prøv at benytte den indbyggede gitter-funktion i din iPhone. Gitteret hjælper dig med at inddele billedet på din skærm i tredjedele, hvilket gør det nemmere for dig at opnå en flottere komposition på dit landskabsbillede. Du aktiverer funktionen under: Indstillinger > Fotos og Kamera.

3. Billeder med behov for zoom

Det er meget populært, at tage billeder af det rige dyreliv herunder de mange eksotiske dyr, når vi er på sommerferie i Danmark og udlandet. Det er let at blive fristet til at bruge den digitale zoom i dit iPhone-kamera for at få det bedste og mest tydelige billede i kassen. Desværre ender denne funktion mange gange med at give et skuffende resultat i sidste ende. Prøv i stedet, når det er muligt, at rykke fysisk tættere på objektet, det giver et meget flottere og rigere detaljeret billedresultat. 

4. Optag billeder i det bedste lys

Det absolut bedste tidspunkt på døgnet at tage udendørsbilleder på om sommeren er tidligt om morgenen og i skumringen, når aftenen falder på. Her udnytter du det naturlige lys og opnår derfor de bedste billeder. Midt på dagen er det dårligste tidspunkt at tage billeder. For middagslyset fratager emnerne farve og dybde, og resulterer ofte i uønskede skygger og konturer på billedet. Generelt bør du også være varsom med at benytte kunstig lys med den indbyggede blitz i dit iPhone kamera, når du tager udendørs billeder om sommeren. Farverne kan blive helt forkerte på grund af den kunstige lys, og det kræver ofte en tur over Photoshop at få det bedste resultat frem bagefter. 

5. Brug af billedredigering

Er du utilfreds med et billede, som du har taget, så kan det være svært at gøre det om. Så findes der da heldigvis en hav af billedredigeringsværktøjer, som kan rette lidt op på resultatet. Et af de bedste værktøjer til billedredigering er Photoshop. Et par gode billedredigerings-apps på din iPhone er Photoshop Express og Pixelmator. Vær ikke bleg for at give dine billeder en ordentlig omgang og eksperimentere dig frem til det bedste billedresultat. Går det galt kan du jo altid bruge fortryde-knappen.

Nyere Ældre