Sådan kan du skjule ikonerne på dit Mac-skrivebord

Få orden på skrivebordet på din Mac ved at gemme App-ikonerne væk ved hjælp af disse smarte tricks.

Nogle har en næsten pinlig orden på deres skrivebord, mens andre ikke er helt så disciplinerede. Hvis du hører til den sidste kategori, er det måske rart at vide, at du hurtigt kan skjule dine skrivebordsikoner i macOS.

Orden på skrivebordet

Nogle er rigtig gode til at holde orden på deres Mac og derfor vil deres skrivebord altid se pænt og overskueligt ud. Men andre af os er ikke helt så gode til at holde orden og kan sagtens se fordelene i, at skrivebordet på vores Mac næsten flyder over af filer og mapper. 

Men der kan være situationer, hvor det giver god mening, at skrivebordet ikke roder alt for meget. For nogle gange er det bare mere hensigtsmæssigt at alle dine skrivebordsfiler og mapper er skjulte for andre. Det kan for eksempel være, hvis du skal vise noget til kollegaerne eller hvis du bruger Desk View, der både viser dit skrivebord og dit ansigt, når du optager videoer. I disse situationer vil det være en fordel at fremvise et rent og ryddet skrivebord, da det gør det meget nemmere for andre at fokusere på det, du gerne vil vise frem, i stedet for alle de ting, du har liggende fremme på skrivebordet.

Ligegyldigt, hvordan du gerne vil have, at dit skrivebord ser ud til dagligt, kan du hurtigt og enkelt skjule alle dine skrivebordsikoner i macOS, når situationen kræver et helt ryddet skrivebord.

Skjul skrivebordsikoner i macOS med Terminal

Det kan være, at du allerede stiftet bekendskab med Terminal. Men vidste du, at du også kan bruge Terminal til at øjeblikkeligt at skjule alle dine skrivebordsikoner på din Mac? Du kan bare starte Terminal ved at søge efter den i Spotlight. Herefter skal du gøre følgende:
  1. Giv Terminal følgende kommando defaults write com.apple.finder CreateDesktop false
  2. Herefter skal du bruge følgende kommando i Terminal for at genstarte Finder killall Finder
Når du har gjort dette, vil alle ikonerne på dit skrivebord blive skjult. 

Når du er færdig med din præsentation eller lignende, kan du vælge at fjerne de skjulningen af ikonerne igen. Sagt på en anden måde, kan du vælge at gøre alle dine ikoner synlige på skivebordet igen. Du skal blot endnu en gang åbne Terminal. Herefter skal du give gøre følgende:
  1. Giv Terminal følgende kommando defaults write com.apple.finder CreateDesktop true
  2. Herefter skal du bruge følgende kommando i Terminal for at genstarte Finder killall Finder
Nu vil dit skrivebord vende tilbage til dens oprindelige udseende, hvor alle dine skrivebordsikoner er synlige igen.

Skjul skrivebordsikoner i macOS med tredjepartsapps

Det tager ikke mange minutter at opsætte et ryddet skrivebord med Terminal, men hvis det er noget du ofte får brug for at gøre, kan det godt gøres på en mere effektiv måde. Du kan nemlig også vælge at bruge en af de mange forskellige tredjepartsapps, der er udviklet til formålet. Et godt og gratis eksempel på en sådan app er HiddenMe, som du kan downloade via Mac App Store

Efter du har downloadet og installeret appen, skal du blot gøre følgende:
  1. Klik på HiddenMe ikonet i menulinjen
  2. Derefter klik på Hide Desktop Icons
Så vil alle dine ikoner på skrivebordet blive skjult. 

Når du gerne vil hente dine skrivebordsikoner frem igen, skal du blot gøre følgende: 
  1. Klik på HiddenMe ikonet i menulinjen igen
  2. Derefter klik på Unhide Desktop Icons
Nu har du igen adgang til at se alle dine ikoner på skrivebordet.

Men du kan endda gøre det endnu nemmere og hurtigere, at skjule dine skrivebordsikoner. For du kan med HiddenMe nemlig også oprette en tastaturgenvej. Derved skal du blot trykke på din genvej, for at aktivere et pænt og ryddet skrivebord. Hvis du gerne vil oprette en genvej, skal du gøre følgende;
  1. Klik på HiddenMe ikonet i menulinjen
  2. Gå til Preferences
  3. Vælg indstillingen Shortcut
Nu kan du vælge, hvilken tastaturtast, der fremover skal virke som din genvej til at skjule ikonerne på dit skrivebord.

Prøv dig frem

Du kan selv prøve dig frem til, hvilken metode du helst vil bruge, når du befinder dig i en situation, hvor du lige har behov for et ekstra ryddet og pænt skrivebord på din Mac. For nogle gange befinder vi os bare i situationer, hvor der er behov for at vise skrivebordet frem til andre. Men det kan også være, at du bare har behov for selv at holde fokus, når du arbejder. Eksempelvis hvis du skal arbejde med Split View på din Mac.
Nyere Ældre