Snart bliver kameraet på din iPhone klogere

 

Apple skulle i forbindelse med præsentationen af iOS 27 arbejde på at gøre kameraet intelligent med indbygning af AI direkte i kamera og Fotos.

De kommende opdateringer i forbindelse med udrulningen af iOS 27 kommer til at gøre iPhone til et langt bedre og mere brugbart redskab, når du skal tage billeder med kameraet, finder billeder og ønsker at foretage billedredigering. 
 
Apple har ikke været frontløber med at indbygge AI i sine iPhones sagt på en meget diplomatisk måde, hvor mange af konkurrenterne som Samsung og Google er meget længere fremme i skoene med integrationen af AI i sine smartphones.
 
Et eksempel på hvor langt Apple dog er nået med integrationen af AI i iOS på iPhone er funktionen, hvor brugeren kan kopiere tekst fra et billede på sin iPhone
 
Ifølge Bloomberg-journalisten Mark Gurman arbejder Apple på en stor AI-opgradering af både Kamera- og Fotos-appen i forbindelse med præsentationen af iOS 27 på WWDC den 8. juni, der skulle gøre kameraet til et endnu mere nyttigt værktøj for brugerne i dagligdagen.

 

Siri-funktion direkte i Kamera-appen 

Et af de mest spændende nyheder er den påtænkte indbygning af en Siri-funktion direkte i Kamera-appen med en synlig placering mellem Foto og Video direkte på startskærmen, hvor det bliver muligt for brugeren at rette kameraet direkte mod en genstand for at få analyseret den via AI eller lave en Google billedsøgning direkte fra kameraet, som vi kender det fra Google Lens på Android.
 
I praksis betyder det, at brugeren med sin iPhone og den nye indbyggede AI-facilitet kan bruge kameraet til at identificere alt fra ting, produktet til dyr, planter og bygning. Ja, kun fantasien sætter grænsen.

 

Fotos-appen får tilføjet AI-billedredigering 

En anden opsigtsvækkende AI-tilføjelse er, at Fotos-appen står til at få tilføjet AI-redigeringsmuligheder. hvor Apple specifikt skulle arbejde på to nye værktøjer: "Reframe" og "Extend". Brugeren kan med "Reframe" bruge AI til at ændre perspektivet i billedet, hvor "Extend" skal bruges til at udvide motivet ved hjælp af AI.
 
I praksis betyder det, at hvis der eksempelvis mangler bagenden af en bil på et foto, så kan brugeren med sin iPhone genskabe denne del på billedet ved hjælp af AI, og dermed gøre billedet komplet uden at skulle ud og forsøge at tage et nyt billede af den pågældende bil. 
 
En kommende facilitet i Fotos-appen skulle være, at Apple arbejder på, at gøre det muligt at foretage billedredigering ved hjælp af stemmekommandoer, så det bliver muligt at lave beskæring af motivet, justering af motivet eller tilrette kompositionen alene ved hjælp af stemmen helt uden at skulle berøre skærmen, hvor AI klarer jobbet.
 

Hvilke iPhone-modeller får AI direkte i Kamera- og Fotos-appen? 

Vi har tidligere beskrevet, hvilke iPhone-modeller, der får den fulde verison af iOS 27, og hvilke iPhone-modeller der på grund af langsom hardwaren får en nedskaleret version af iOS 27 eller slet ikke får iOS 27, da hardwaren er for gammel.
 
Generelt så får iPhone 11-modellerne og iPhone SE (2. generation) slet ikke iOS 27, da de ikke opfylder hardware kravene til at kunne køre den kommende opdatering, men derfor må nøjes med det nuværende iOS 26 og opdateringer af dette, hvor den sidste udsendte er iOS 26.5.
 
iPhone 11-modellerne og iPhone SE 2 får derfor ikke AI direkte i Kamera- og Fotos-appen, og vi gætter på det kun er alle de nyeste og mest kraftige iPhone-modeller, som får den fulde AI-opdatering af kameraet, hvorfor alt mellem iPhone 12 mini og iPhone 15 Plus nok skal forvente at modtage en nedskaleret version af iOS 27 og derfor sikkert også en nedskaleret udgave af de påtænkte IA-opgraderinger af kameraet i iOS 27.
 
Derudover kan udrulningen af Apple Intelligence, udover iPhone-model, også påvirkes af geografiske faktorer, hvor vi i EU eksempelvis er underlagt nogle langt strengere regionskrav til persondatalovgivningen, som kan gøre det vanskeligt for Apple at tilbyde AI på samme måde som i USA. 
 
Apple ventes at løfte sløret for mere omkring iOS 27 under WWDC den 8. juni. 


Problemer med at læse på skærmen?

Hvis du oplever problemer med at kunne læse, hvad der står på skærmen af din iPhone, bør du overveje kontaktlinser som en løsning, og vi giver dig fem fordele ved kontaktlinser fremfor briller:
  1. Udseende: Kontaktlinser ændrer ikke dit udseende, så du kan bevare dit naturlige look uden at skulle tænke på, hvordan du ser ud med briller.
  2. Frihed og komfort: Kontaktlinser irriterer ikke og dugger ikke til, som briller kan gøre, hvilket giver større komfort og frihed.
  3. Synsfelt: Kontaktlinser giver et bredere synsfelt, da der ikke er nogen rammer, der begrænser dit syn. Du kan se klart i alle retninger.
  4. Aktiviteter og sport: Kontaktlinser er ideelle til fysisk aktivitet og sport, da de ikke falder af eller bliver ødelagt under bevægelse.
  5. Mode og stil: Du behøver ikke bekymre dig om at matche dine briller med dit tøj eller tilbehør, da kontaktlinser er usynlige.
Nyere Ældre