Genbrug din gamle iPad for at give den nyt liv

Vi giver dig nogle fede tips til, hvordan du kan genbruge din gamle iPad, så den ikke længere samler støv på hylden.

Når din iPad bliver for gammel, og du ønsker at anskaffe en ny, findes der flere måder at genanvende den på, så den stadig kan være nyttig, i stedet for at smide den væk eller sælge den brugt på DBA.

Selv når en app opdateres og ikke længere er kompatibel med din iPad, som måske kører iOS 14 eller iOS 9, er det stadigvæk muligt at downloade ældre versioner af softwaren på din gamle iPad.

Her er måder, som du kan give din gamle iPad et nyt formål i livet, som som samtidig er nyttige for dig selv.


Brug din iPad i bilen

Du behøver faktisk ikke en bil, der understøtter Apple CarPlay for at få adgang til en stor auto-skærm med alle de nyttige auto-apps fra Apple såsom Apple Maps til at vise vej, Apple Music og Spotify til at lytte til musik og endelige muligheden for at føre en håndfri samtale under kørsel. 

Med en holder til instrumentbrættet eller forruden kan du nemlig nemt og hurtigt montere din gamle iPad i bilen. Dette giver dig nem adgang til kort, musik og andet, så din gamle iPad reelt kommer til at fungere som en bilskærm.

Brug din iPad som digital fotoramme

Appen Fotos, som er integreret i iPadOS, giver dig mulighed for at organisere dine album og bruge lysbilledshowfunktionen til automatisk at vise dine billeder. På denne måde kan din gamle iPad nemt fungere som en digital billedramme, hvilket sikrer, at du altid har nem adgang til dine seneste billeder.

Brug din iPad som E-bogslæser

De større skærmstørrelser på de nyere iPhone-modeller gør, at mange vælger at bruge sin iPhone til at læse E-bøger på. Når det er sagt, så er der ikke noget, der slår en dedikeret E-bogslæser, der kun bruges til dette ene formål. Batteritiden vil være i top, da E-bogslæsning på en iPad ikke tager ret meget strøm, og det er en absolut fordel for dine øjne, at skrifttypen på en E-bog er større på en iPad end på en mobil, så det er behageligt at læse i længere tid ad gangen på iPad-skærmen.

Brug din iPad som ekstra Mac-skærm

Hvis din iPad er kompatibel, kan du bruge den som en ekstra skærm til din Mac med Apples Sidecar-funktion. For at bruge Sidecar skal du være logget ind på samme Apple-konto på både din iPad og Mac. Sidecar understøttes af macOS fra og med Catalina-versionen og fremefter, samt af iPadOS 13 og nyere.

Kompatible enheder inkluderer enhver model af iPad Pro, iPad fra 6. generation og fremefter, iPad mini fra 5. generation og fremefter, samt iPad Air fra 3. generation og fremefter.

Brug din iPad til at styre dit HomeKit

Har du enheder, der er koblet sammen via Apples HomeKit, kan du med fordel vælge at bruge din gamle iPad til at styre disse. For HoimeKit er en smart home-platform fra Apple, der er designet til at give dig kontrol over forskellige internetforbundne enheder i hjemmet. Dette kan blandt andet være de stilrene HomePod højttalere fra Apple. Du kan bruge din iPad som en central styringsenhed i dit smarte hjem til at styre musik, belysning og meget mere i samarbejde med Apple HomeKit. Det kræver nemlig ikke, at du har den nyeste iPad på markedet, for at du kan styre dit smarte hjem herpå. Derfor kan det også være en løsning til dig, der har en lidt ældre iPad.

Køb af brugt iPad

Det er muligt for dig at gøre en rigtig god handel, hvis du vælger at købe en lettere brugt iPad i stedet for en helt ny. For der kan være rigtig mange penge at spare, hvis du vælger at købe et Apple produkt, der har haft en tidligere ejer. Har denne ejer passet godt på sin iPad, kan du garanteret erhverve én, der stadig har liv nok til at give dig rigtig meget underholdning i flere år frem. De tips vi har beskrevet ovenfor kan naturligvis også bruges, hvis du vælger at købe en brugt iPad.
Nyere Ældre