Sådan installerer du macOS 15 Sequoia på en Mac

Guide til installation af macOS 15 Sequoia, oversigt over understøttede Mac-modeller og kort beskrivelse af de nye funktioner.

Apple har nu udgivet macOS 15 Sequoia som er efterfølgeren til macOS 14 Sonoma.

Den nye softwareopdatering til Mac indeholder en række nye funktioner herunder Apple Intelligence, som er Apples bud på AI. En anden nyhed er, at automatisk vinduesstyring er indbygget i macOS Sequoia.

macOS 15 Sequoia: Udgivelsesdato

Den endelige version af macOS 14 Sonoma har været tilgængelig for download og installation siden den september 2023 og vi forventer, at macOS 15 Sequoia vil være tilgængelig for download nogenlunde samme tidspunkt til efteråret 2024.

macOS 15 Sequoia: Understøttede Mac-modeller

De følgende Mac-modeller er kompatible med macOS 15 Sequoia:
  • iMac fra 2019 eller nyere
  • Mac Pro fra 2019 eller nyere
  • iMac Pro fra 2017
  • Mac Studio fra 2022 eller senere
  • MacBook Air fra 2018 eller nyere
  • Mac mini fra 2018 eller nyere
  • MacBook Pro fra 2018 eller nyere
Dog er det kun Mac-modeller med M1-, M2- eller M3-seriens chip, som understøtter de nye AI-funktioner kendt som Apple Intelligence.

macOS 15 Sequoia: Installation

For at installere macOS 15 Sequoia på din Mac, skal du følge denne vejledning:
  1. Åbn Softwareopdatering.
  2. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen.
  3. Klik på Generelt i indholdsoversigten.
  4. Klik derefter på Softwareopdatering.
  5. Er der en ny softwareversion tilgængelig, skal du klikke på knappen for at opdatere.
Vi har udarbejdet en mere grundig macOS-installationsvejledning som også indeholder en guide med, hvordan du udfører en sikkerhedskopi af din Mac. før du opgraderer til den nyeste macOS-software.

macOS 15 Sequoia: Nye funktioner

Her er en liste med de mest interessante nye funktioner, som macOS 15 Sequoia tilbyder til din Mac:
  • iPhone-spejling: Med den nye funktion, der gør det muligt at spejle en iPhones skærm på en Mac, kan en Mac forbinde til en iPhone og vise dens skærm. Dette gør det muligt for brugeren at styre deres iPhone fra deres Mac ved hjælp af tastatur og mus til interaktion.
  • Arrangering af åbne vinduer: Ny og pænere måde til at arrangere og placere åbne program vinduer på Mac-skærmen indeholdende nye nye tastatur- og menugenveje til at udføre handlingerne. Når en bruger trækker et vindue mod skærmens kant, vises et område på skrivebordet, hvor vinduet kan placeres.
  • Videokonferencer: En ny funktion giver præsentationsværter en forhåndsvisning af, hvad de er ved at dele, før de deler det. Denne funktion er kompatibel med Zoom og andre applikationer, inklusive FaceTime. Det bliver også muligt at bruge indbyggede baggrunde med farvegradienter og egne fotos som baggrund.
  • Safari 18: Apples Mac-browser vil inkludere adskillige nye funktioner, inklusive en ny Highlights-funktion, der hjælper brugerne med at finde informationer.
  • Lommeregner: En ny Calculator-app der ligner iOS-versionen med nye funktioner, herunder et historiebånd, fornyede konverteringer og et vindue, der kan ændres. Det vil også være muligt at se tidligere beregninger med en historikfunktion.

macOS 15 Sequoia: Apple Intelligence

Apples nye personlige intelligenssystem kommer til Mac, iPhone og iPad med macOS Sequoia, iOS 18 og iPadOS 18. Apple Intelligence vil kun blive understøttet på Macs med en M-serie chip, hvilket betyder, at Macs med Intel-chips ikke vil have adgang til disse nye funktioner.

Apple Intelligence-funktioner omfatter følgende:
  • Skrivning: Apple Intelligence hjælper brugerne med at forbedre deres skrivning og kommunikation ved at omskrive, korrekturlæse og opsummere tekst.
  • Billeder: En ny funktion, "Minder" i Fotos, skaber en video ud fra brugerens fotos og videoer baseret på en beskrivelse.
  • Siri: Siri får også nogle AI-opdateringer, og ChatGPT skal integreres i Siri og i den forbindelse introducerer Apple Private Cloud Compute.
Vil du vide mere om det nye macos 15 Sequoia, kan du besøge Apples hjemmeside.
Nyere Ældre