macOS 14 Sonoma superguide

 

Her er alt, hvad du behøver at vide for at få mest ud af macOS Sonoma på din Mac.

Den endelige version af macOS – Sonoma – opkaldt efter den californiske vinregion, har været tilgængelig for download og installation siden den 26. september 2023 under versionsnummeret macOS 14.0.

Vi har her lavet en hurtig superguide til macOS Sonoma. 

Hvis du også vil mestre din iPhone med iOS 17, kan du med fordel læse vores iOS 17 superguide, og du kan også vælge at læse vores iPadOS 17 superguide for at få det meste ud af din iPad. 

Sådan installeres macOS 14 Sonoma

Sådan installerer du macOS Sonoma på din Mac:

  1. Gå til Systemindstillinger
  2. Klik på Generelt
  3. Klik på Softwareopdatering, og din Mac søger efter opdateringen
  4. Klik på Opgrader nu, og vent på at macOS-installationsprogrammet downloades
  5. Når installationsprogrammet er downloadet, skal du klikke på Installer og vente, og afvente af softwaren installeres på din Mac

Hvilke Mac-modeller kan afvikle macOS 14 Sonoma?

Disse Mac-modeller er kompatible med macOS Sonoma og opfylder dermed kravene til at køre styresystemet:

  • MacBook Pro fra 2018 og nyere
  • MacBook Air fra 2018 og nyere
  • iMac fra 2019 og nyere
  • Mac mini fra 2018 og nyere
  • Mac Pro fra 2019 og nyere
  • iMac Pro fra 2017
  • Mac Studio fra 2022 og senere
Du kan muligvis køre macOS 14 Sonoma på en ældre Mac-model, men så er du ikke garanteret at alle funktionerne virker.

Funktioner i macOS 14 Sonoma

Her er en oversigt over de nye funktioner i macOS Sonoma:

  • Loginskærmen:  Loginskærmen har fået nyt design med nye animationer, og du skal indtaste din adgangskode nederst på skærmen i stedet for i midten.
  • Desktop widgets: Det er muligt tilføje flere widgets fra widget-galleriet og placere dem hvor som helst på skærmen også via iPhone ved hjælp af kontinuitet.
  • Apple Music: Flere nye muligheder som samarbejde om afspilningslister, afspilningsliste med yndlingssange og favoritter i biblioteket.
  • Wallpapers: Der er tilføjet nye flotte wallpapers fra hele verden herunder fra Sonoma i Californien.
  • Pauseskærme: Apple TV-lignende skærmskånere.
  • Personlig stemme: Personal Voice-funktion giver dig mulighed for at lære din Mac til at tale med din stemme og herefter benytte den til at konvertering af tekst til tale.
  • Spiltilstand: Den nye spiltilstand sikrer, at spillet får højere prioritet med hensyn til GPU og CPU.
  • Videokonferencer: Ny videoeffekt kaldet Presenter Overlay, som vil overlejre dit ansigt over præsentationen og adskille dig fra baggrunden og herunder muligheden for at tilføje reaktioner på en video.
  • Safari: Nye funktioner til Privat browsing og mulighed for at dele adgangskoder og adgangsnøgler med familiemedlemmer.
  • Webapps: Mulighed for at omdanne en hjemmeside til en webapp i Docken.
  • PDF-filer: Hurtigere udfyldelser af PDF-filer og mulighed for tilføjelse i Noter.
  • Tastatur: Forbedring af autokorrektur og tekstforslag.
  • Meddelelser: Forbedret søgning i Appen Beskeder og advarsel om potentielt følsomme videoer og billeder før de åbnes.
  • Sikkerhed: Nye tiltag omkring Lockdown Mode til at beskytte mod hackerangreb.

Hjælp og vejledning til macOS 14 Sonoma

Har du behov for yderligere vejledning, instruktion og hjælp til macOS Sonoma, kan du besøge Apples macOS Sonoma hjemmeside.

Nyere Ældre