Skaf mere plads på din iPhone med dette smarte trick

Er pladsen ved at være fyldt op på din iPhone, så kan du faktisk få mere ledig plads uden, at du behøver slette noget.

Du behøver hverken at slette billeder eller apps på din iPhone, hvis du er løbet ind i pladsproblemer. For vi giver dig her to måder, hvorpå du kan skaffe mere lagerplads på din iOS enhed.

Manglende lagerplads på iPhone

Det kan være, at du allerede har stået i den situation, hvor lagerpladsen på din iPhone næsten er brugt helt op. Det kan medføre flere udfordringer for dig. For det første kan du måske ikke længere opdatere til den nyeste iOS version. Men det kan også være, at du ikke har mulighed for at downloade flere apps eller tage billeder. Alt sammen bare fordi du er løbet tør for ledig plads. Der er heldigvis nogle forskellige muligheder for at løse dette problem, men ofte kræver det, at du skal slette nogle af dine gemte ting eller at du må have pungen op af lommen.

Den gængse løsning

Hvis du oplever, at du er løbet tør for lagerplads er den hurtigste og nemmeste måde at komme ud af problemet, at du begynder at slette ting. Du kan hurtigt få frigivet noget plads, hvis du kaster dig over at slette store filer, såsom videoer, film og musik. Men det kan nemt tænkes, at du slet ikke har lyst til at skille dig af med disse. Der findes også forskellige muligheder, når det kommer til lagring i skyen. Du kan nemlig godt vælge at supplere dit eksisterende lager på din iPhone med et online lager via en cloud tjeneste. For at udnytte denne mulighed optimalt, kræver det dog, at du er ville til at flytte rundt på dine filer. Hvis du skal bruge meget plads, kan det også være, at du bliver nødsaget til at vælge en løsning, der koster penge. Du kan selvfølgelig også løse problemet ved at springe ud og købe en ny telefon, der har endnu mere lagerplads. Dette kan dog være en meget dyr løsning.

Metode nr. 1: Løs lagerproblemet med iOS

Der kan være mange grunde til, at de ovenstående løsningsforslag ikke lige falder i din smag. Derfor er det også smart, at du kan drage fordel af nogle indbyggede funktioner i iOS. For du kan nemlig godt frigøre lagerplads på din iPhone uden at du er tvunget til hverken at skulle slette noget eller bruge mange penge.

For der findes hele to indbyggede funktioner i din iPhones iOS, der kan hjælpe dig, når du gerne vil rydde op og frigøre noget lagerplads. Den ene er en midlertidig løsning, hvorimod den anden er en permanent løsning.

Så hvis du gerne vil frigøre lidt mere lagerplads, så du kan få plads nok til at installere den seneste softwareopdatering eller du vil have mulighed for at tage flere billeder eller downloade apps, så kan dette være en løsning.

Optimer dine fotos og videoer

Generelt kan både videoer og billeder optage rigtig meget lagerplads på iPhonen. Men det er de færreste af os, der bare er klar til at slette løs, når det kommer til gemte billeder og videoer. Så hvis du også gerne vil beholde alle dine dyrebare minder, men samtidig har brug for at frigøre plads på din iPhone, kan du heldigvis godt kombinere de to ting. For du kan faktisk vælge at optimere dine billeder og videoer i stedet for at slette dem. 

Når du tager et foto eller filmer en video, bliver dette som standard gemt i fuld opløsning på din iPhone. Dette kan hurtigt æde sig ind på den ledige lagerplads. For eksempel fylder ét minuts video, der er optaget i 4K ved 60 fps cirka 400 MB. Det er næsten en halv GB. Så du kan hurtigt regne ud, at dit lager hurtigt kan blive fyldt på denne måde. Derfor kan der være meget lagerplads at spare, hvis du vælger at optimere disse.

Sådan optimere du fotos og video

Hvis du gerne vil optimere billeder og videoer, kan du gøre det på følgende måde:
  1. Åbn appen Indstillinger 
  2. Vælg Billeder 
  3. Slå Optimer iPhone opbevaring til. For at dette skal virke, skal du have aktiveret iCloud-fotos indstillingen
Alt afhængigt af præcis hvor mange billeder og videoer du har gemt på din iPhone, kan dette godt komme til at tage lidt tid. Så hav tålmodighed. Men du vil helt sikkert blive tilfreds med resultatet. For du burde kunne se væsentligt mere ledigt plads på din iPhone efterfølgende.

Nu vil alle dine fotos og videoer være gemt i iCloud i fuld opløsning. De kopier, der ligger på din iPhone vil fylde mindre og have en lavere opløsning. På den måde optages mindre plads på din iPhone, men du har stadig adgang til dine fotos og videoer i højere opløsning. For dem kan du finde frem ved at gå ind i Photos-appen og herefter downloade det foto eller den video, du gerne vil se i fuld opløsning.

Hvis du ikke har nok iCloud-lagerplads, kan du vælge at opgradere til iCloud+ eller alternativt Apple One. Hvis du gerne vil have mere lagerplads i skyen, men ikke har lyst til at få pungen op af lommen, kan du heldigvis også finde gratis alternativer til iCloud. 

Metode nr. 2: Afload dine største apps

Du har sikkert rigtig mange apps på din iPhone. Derfor kan det også være, at du har indtil flere af disse, som du ikke har behov for at bruge hver dag. For nogle apps har du slet ikke behov for at kunne tilgå dagligt, og derfor kan du kigge lidt nærmere på disse, hvis du oplever akut pladsmangel. For det kan være, at du kan løse et desperat her-og-nu pladsproblem på din iPhone, hvis du vælger at afloade nogle apps for en periode.

Står du for eksempel og har brug for at downloade og installere den nyeste version af iOS til din iPhone, vil det være irriterende ikke at kunne gøre dette bare på grund af midlertidig pladsmangel. Nogle større opdateringer kan nemlig godt kræve, at du skal have over 5 GB ledig lagerplads, for at du overhovedet kan downloade softwaren. 

Du kan derfor vælge at afloade nogle af de største apps for et kort øjeblik. Når du vælger at afloade, er det en mellemting mellem at beholde og slette appen.

Sådan afloader du apps

Hvis du gerne vil afloade nogle af dine apps, kan du gøre det på følgende måde:
  1. Åbn appen Indstillinger 
  2. Vælg Generelt 
  3. Derefter vælges lager, og tjek, hvilke apps der optager mest lagerplads
  4. Find de apps, du vil afloade og tryk på dem 
  5. Tryk herefter på Afload App
Nu vil appen blive fjernet, men dine dokumenter og data vil forbliver gemt på din enhed.

Aflast så mange apps, som du har behov for, indtil du har nok fri lagerplads. Når du vil have en nogle af dine afloadede app tilbage, skal du blot gå til dit Appbibliotek og trykke på iCloud-knappen for at genindlæse den. Hvis den afloadede app er lagt ud på din startskærm, skal du blot trykke på appen for at downloade den igen. Du har straks adgang til appen igen, som om den aldrig var blev slettet fra din iPhone.

Brug pladsen

Ligegyldigt om du vælger metoden med at afloade nogle apps for at frigøre mere midlertidig lagerplads på din iPhone eller du vælger at optimere dine billeder og videoer, for at firgøre mere plads permanent, så har du nu mere plads på din iPhone. Denne plads kan du bruge som du vil. 

Hvis du gerne vil blive ved med at have så meget fri lagerplads som muligt, kan du overveje, om du skal sætte din iPhone op til automatisk at slette gamle beskeder. 
Nyere Ældre