Få adgang til de nyeste iPadOS-versioner før alle andre

Brænder du efter at prøve den nye udgave af iPadOS på din iPad, behøver du ikke nødvendigvis vente på den officielle udrulning.

For du kan godt få lov at downloade de nyeste og endnu ikke udrullede versioner af iPadOS på din iPad, hvis du vælger at blive Apple beta tester. Lyder det spændende, så har vi lavet en lille vejledning til dig her.

Nyt iPadOS fra Apple

Normalt lancerer Apple en ny version af deres operativsystem til iPad, iPadOS, én gang om året. Det helt præcise tidspunkt for udgivelsen kan dog godt variere lidt fra år til år, men som oftest sker det i løbet af efteråret. Du skal være opmærksom på, at det ikke er alle iPads, der kan opdateres. For har du en ældre iPad-modeller, kan det være, at den ikke understøtter de nyeste iPadOS-opdateringer. Er du i tvivl, kan du altid tjekke, om lige præcis din iPad-model er kompatibel med de nyeste iPadOS-versioner. Vil du gerne have adgang til den næste iPadOS-opdatering, men kan du se, at din iPad ikke længere opfylder kravene for at kunne opdateres, er du nødsaget til at købe en nyere model. Derfor er det meget relevant at undersøge, hvor længe Apple understøtter din iPad-model.

Er du derimod indehaveren af en iPad, der sagtens kan opdateres til den næste iPadOS fra Apple, men har du lidt svært ved at vente, så er sagen en helt anden. Men heldigvis har vi her et godt tip til dig. For  det kan faktisk godt lade dig gøre, at få fingrene i det nyeste og endnu ikke udgivne iPadOS. Det skyldes, at inden Apple lancerer den endelige version af et nyt iPadOS lanceres, kører de med en beta version af dette iPadOS i en given periode.

Beta version af iPadOS

Så vil du gerne have lov til at afprøve nye versioner af iPadOS fra Apple, så kan du faktisk godt downloade og installere denne beta udgave på din iPad. På den måde kan du få adgang til det endnu ikke udgivne iPadOS længe inden det officielt er tilgængeligt og ikke mindst længe inden alle dine venner.

Der er dog et lille aber dabei, du skal være opmærksom på, hvis du vælger at installere beta udgaven af iPadOS. Det er, at da der er tale om en beta version, er det en udgave, der endnu ikke er helt gennemtestet. Det betyder at operativsystemet alt andet lige vil være mere ustabil end den endelige version. Så tænk dig rigtig godt om, inden du vælger at installere beta versioner af iPadOS på din iPad. Det er specielt i de allertidligste dage af betaudviklingen, at der kan være en stor risiko forbundet med at bruge systemet. Men under alle omstændigheder, er dette fremgangsmåde, hvis du gerne vil have lov til at tyvstarte brugen det nyeste iPadOS på din iPad.

Apple beta tester

For at få adgang til Apples beta versioner, skal du oprette dig som deltager i Apples betaprogrammer. Tidligere var der ikke adgang til, at du som almindelig forbruger, kunne tilmelde dig og derved få adgang til beta versionerne fra Apple. For tidligere var det nemlig kun beregnet til de få udvalgte, der skulle bruge beta versionen af iPadOS til udvikling af eksempelvis apps, der skal virke sammen med systemet.

Men heldigvis har Apple valgt at give adgang til, at du også som helt almindelige forbruger, kan tilmelde dig deres betatestprogram. Dermed er det offentligt, åbent for alle og endda helt gratis at tilmelde dig. Som Apple beta tester kan du være med til at teste Apples forskellige beta versioner, altså også betaversioner af iOS og betaversioner af MacOS. Det eneste, det kræver, for at du kan oprette dig som beta tester, er at du har et gyldigt Apple ID eller en iCloud-konto. Lyder dette som noget for dig, kan du besøge Apple Beta Software Program-siden og tilmelde dig.

Sådan installerer du en iPadOS beta på din iPad

Iden du går i gang med at installere en beta version af iPadOS på din iPad, skal du gøre op om med dig selv, om du rent faktisk ønsker at køre en beta version af styresystemet. For der er ikke tale om et gennemprøvet styresystem. Det medfører, at du godt kan opleve, at dette beta iPadOS er mere ustabilt og måske heller ikke helt opfører sig, som du er vant til med dit nuværende iPadOS.

Men hvis du stadig gerne vil installere en beta version af iPadOS på din iPad, kan du gøre det på følgende måde:

  1. Gå til beta.apple.com på den enhed, hvor du vil installere beta udgaven
  2. Log ind med dit Apple-ID
  3. Vælg den enhed, du vil downloade betaversionen til
  4. Betaprofilen er blevet downloadet
  5. Åbn Indstillinger, du vil se en meddelelse øverst, der beder dig om at installere beta-udgaven
  6. Accepter, og lad din enhed genstarte
  7. Nu skal du gå til Indstillinger 
  8. Vælg Generel 
  9. Herefter vælges softwareopdatering
  10. Download den iPadOS beta, der er tilgængelig og installer den
Af sikkerhedsmæssige årsager, anbefaler vi altid, at du gemmer en sikkerhedskopi af din iPad inden du går i gang med at installere en beta udgave af iPadOS.

Nu vil din iPad have den nyeste beta version af iPadOS. Så er det bare om at komme i gang med at afprøve dette iPadOS. Skulle du efterfølgende fortryde, at du har downloadet beta versionen af iPadOS til din iPad, er det heldigvis en handling, du godt kan gøre om. Her kommer sikkerhedskopien af din iPad også til sin ret.

Grunde til at fjerne iPadOS beta fra iPad

Der kan være forskellige grunde til, at du måske gerne vil fjerne en installeret betaversion af iPadOS fra din iPad igen. En af grundene kan være, at du simpelthen har fortrudt, at du har installeret beta udgaven. Men grunden kan også være, at du er lidt utryg ved, at du har downloadet og installeret en endnu ikke gennemprøvet version af styresystemet til din iPad. For det kan være, at du har gjort op med dig selv, at installationen af en beta version af iPadOS måske giver dig flere risici end reelle fordele. Dette kan specielt gøre sig gældende tidligt i betatestprocessen. For på dette tidspunkt er der utrolig få tests og tilbagemeldinger på betastyresystemet. Hvis du kommer frem til, at installationen af en beta iPadOS giver dig mere besvær, end det måske reelt er værd, kan du heldigvis godt fjerne denne udgave igen.

Sådan fjerner du en iPadOS beta fra din iPad

Er du kommet frem til, at du gerne vil af med den iPadOS beta, du har downloadet og installeret på din iPad og i stedet have din "egen" iPad tilbage igen, kan det godt lade sig gøre. Vi har her lavet en lille trin-for-trin vejledning til dig, der sikrer at du får din iPad tilbage til, hvordan den var inden du installerede betaversionen af iPadOS på den.

Trin 1: Gendan din iPad til fabriksindstillingerne

Det første du skal gøre, hvis du gerne vil fjerne iPadOS beta versionen på din iPad, er at gendanne enheden til fabriksindstillingerne. Altså skal du nulstille din iPad, så den bliver gendannet til de fabriksindstillinger, den havde, da du købte den. Dette kan du gøre ved at bruge Finder på din Mac:
  1. Sæt din iPad i Mac eller PC
  2. Tilslut din iPad til din computer
  3. Bliver bedt om adgangskoden til din iPad eller om at godkende computeren, skal du følge vejledningen på skærmen
  4. Vælg din enhed på computeren
  5. Vælg Gendan. Er du logget ind på Finder, skal du først logge ud
  6. Vælg Gendan igen, for at bekræfte. Din computer sletter din enhed og installerer den nyeste version af iPadOS softwaren
  7. Din iPad genstartes, når den er gendannet til fabriksindstilligerne
Du kan også vælge at nulstille din iPad direkte på telefonen. Det gør du på følgende måde:
  1. Gå ind under Indstillinger på din iPad
  2. Herefter vælger du Generelt
  3. Når du bladre ned kommer du til Nulstil som du skal vælge
  4. Herunder skal du vælge Slet alt indhold og alle indstillinger
  5. Hvis du har funktionen Find min iPad slået til, vil du blive bed om at skrive dit Apple ID og kode
  6. Herefter skal du vælge Slet enhed
Ligegyldigt hvilken metode du vælger at bruge, er din iPad nu gendannet til fabriksindstillingerne og du er klar til næste trin.

Trin 2: Gendan din iPad ved hjælp af en iCloud-sikkerhedskopi

Nu kan du gendanne en gammel iCloud sikkerhedskopi med alle dine data fra før du valgte at installer beta versionen af iPadOS. For at gendanne din iPad udfra en iCloud sikkerhedskopi, skal du gøre følgende:
  1. Stryg op fra velkomstskærmen
  2. Tryk på dansk og vælg dit land
  3. Klik på Opsæt manuelt
  4. Arbejd gennem de forskellige trin, indtil du kommer til skærmen Overfør dine apps og data og tryk på Fra iCloud sikkerhedskopi
  5. Log ind på dit Apple ID, og vent, mens din enhed logger ind
  6. Vælg en iCloud-sikkerhedskopi der er fra før du downloadede iPadOS beta 
  7. Vent, mens Gendan fra iCloud finder sted, hvilket kan tage et stykke tid
Nu er din iPad tilbage til sit gamle jeg fra før du valgte at installere en version af iPadOS beta på den.

Trin 3: Download iPadOS fra IPSW (hvis trin 2 ikke virker)

Hvis du af en eller anden grund ikke kan få trin 2 til at virke, kan du være fanget i fælden med, at din iPad har fået installeret en iOS beta. Men du kan heldigvis godt løse dette problem manuelt. Du skal blot selv ind at finde den version af iPadOS, som du ønsker at gå tilbage til. Det gør du på følgende måde:
  1. Besøg IPSW-webstedet, her finder du versioner af iPadOS til de forskellige iPads
  2. Klik på iPad-ikonet
  3. Find din iPad, og klik på den
  4. Download nu den seneste 'signerede' IPSW
  5. Derefter skal du sætte din iPad i gendannelsestilstand via din Mac (se trin 1) 
  6. Når du er i gendannelsestilstand på din Mac, skal du klikke på Gendan, men samtidig trykke på Option / Alt-tasten. Dette giver dig mulighed for at finde den version af iPadOS, du lige har downloadet
  7. Vælg denne og gendan din iPad
Nu skulle din iPad gerne være tilbage på den rette iPadOS version igen. Du behøver derfor ikke at foretage dig mere. Hvis du vælger at stoppe nu, er du også stadig oprettet som bruger i Apple betaprogram. Det betyder, at du stadig har adgang til at downloade og prøve beta versioner af Apples styresystemer. 

Forlad betaprogrammet

Har du derimod besluttet dig for helt at forlade Apples betaprogram, kan du vælge at gøre det nu. Vælger du at forlade programmet, vil det betyde, at du ikke længere vil have adgang til at se betaopdateringer. Du vil heller ikke have adgang til at installere disse igen. Du forlader altså betaprogrammet helt og fjerner din enhed fra iPadOS beta ved at logge på og derefter klikke på Forlad program.

Hvis du fortryder, når den næste iPadOS beta version kommer frem, kan du altid besøge Apple Beta Software Program-siden igen og tilmelde dig på ny.
Nyere Ældre