Tastaturgenveje der gør dit Mac-arbejde hurtigere

Er du storforbruger af din Mac, så kan du få stort udbytte ud af disse tastaturgenveje herunder vores smarte tips til at lave emojis på Mac.

De vigtigste taster på dit  Mac-tastatur er genvejstasterne, der kan spare dig for en sindssyg mængde tid, hvor du slipper for at skulle køre rund med musen og klikke dig gennem diverse menuer på din Mac.

Smarte tastaturgenveje til Mac

Først vil vi her give dig seks smarte tastaturgenveje til macOS, som vi er sikre på, at du bliver glad for, og kommer til at bruge dagligt, når du arbejder på din Mac

  1. Åbn alle vinduer: KOMMANDO (CMD) + TAB
  2. Skjul et åbnet vindue: KOMMANDO (CMD) + H
  3. Åbn Spotlight: KOMMANDO (CMD) + MELLEMRUM
  4. Fremhæv URL i browser: KOMMANDO (CMD) + L
  5. Åbn alle lukkede faner i Safari: KOMMANDO (CMD) + SHIFT + T
  6. Åbn et vindue i en Apple-applikation: KOMMANDO (CMD) + N
Har du behov for flere genveje så er her et direkte link til Brugerhåndbog til Genveje
til Mac på dansk på Apples hjemmeside.

Men disse tastaturgenveje er ikke de eneste, som vi mener, at du vil få stor glæde af at bruge. For herunder vil vi komme med en genvej, som rigtig mange af os mangler på vores Mac.

Emojis er uundværlig genvej i kommunikation

Den genvej som vi taler om er komplet uundværlig, når det gælder moderne kommunikation. Det er de små humørikoner, emojis, som vi taler om. For det er ikke kun, når du sender en sms til dine venner, at de er relevante. Du kan nemlig også tilføje og bruge ikonerne, når du skriver beskeder på din Mac-computer.

Hvad er en emoji?

Emojis er ideogrammer og smileys også kaldet humørikoner. Der er tale om et grafisk stiliseret enkelt piktogram, der ved at sammensætte nogle tegn kan fortolkes som et ansigtsudtryk.

I dag er man gået fra at sammensætte tegn som eksempelvis :-) til at bruge et billede af et gult ansigt med en smiley mund eller animerede gif-billeder. De nyere grafisk-baserede humørikoner anvendes til at udtrykke hvordan en tekstbesked skal opfattes.

Man kunne godt foranlediges til at tro, at emojis er en opfindelse, der er kommet frem, efter vi er begyndt at kommunikere meget via mobiler og computere. Men det er ikke tilfældet. I breve fra år 1900 er der fundet eksempler på at afsenderen har benyttet sig af at tegne en sur og glad smiley til modtageren.

Sådan laver du emojis på din Mac

Sidder du ved din Mac og gerne vil have en genvej til at få adgang til de mange smarte emojis, så skal du trykke tasterne:

CMD + CTRL + SPACE 

Så kommer det hemmelige emoji-tastatur frem på skærmen på din skærm. Her kan du, som du allerede kender det fra eksempelvis din mobiltelefon, vælge mellem et utal af emojis, som lige passer til dit humør og beskedernes indhold, når du for eksempel skriver mails og statusopdateringer.

Så det er bare om at komme i gang med at bruge emoljierne på din Mac og derved lave dine beskeder lidt mere personlige.

Flere smarte tastaturgenveje

Det er ikke kun emojis du kan få brug for at skrive, når du sidder foran din Mac. For du kan mange gange i løbet af en dag få brug for at bruge eksempelvis det lille hashtag #  da denne skal bruges, på tværs af de sociale medier. Derfor er det også smart at kende til, hvordan du skriver et hashtag på din Mac

Et andet tegn er også rigtig godt at kunne, specielt når du skal skrive en mail. Nemlig det smarte snabel a @. For du kan ikke skrive en mailadresse uden at bruge dette tegn. Derfor kan det også spare dig rigtig meget tid, hvis du ved, hvordan du skriver et snabel a på din Mac
Nyere Ældre