Det bedste valg: Apple Music eller Spotify

Er Apple Music bedre end Spotify, og hvad er forskellene på Apple Music og Spotify? Det stiller vi skarpt på her.

Apple Music og Spotify er de dominerende udbydere på musikstreamingområdet, men de to tjenester tilbyder overraskende forskellige oplevelser på trods af de konkurrencedygtige priser, så hvilken er egentlig bedst?

Læs videre for en detaljeret sammenligning, der kan hjælpe dig med at vælge den musikstreamingtjeneste, der passer bedst for dig.

Apple Music

Apple Music indeholder mere end 100 millioner sange og 30.000 playlister. Musiktjenesten fra Apple tilbyder en problemfri og funktionsrig lytteoplevelse for brugere af Apple-enheder, hvilket giver særlige fordele for dem, der er allerede storforbrugere af Apples økosystem. Apple Music henvender sig til dem, der til lyd i høj kvalitet med Lossless Audio og Spatial Audio, og integrationen med Apple One er en særdeles nyttig detalje.

Fordelene ved Apple Music

  • Avanceret musikbiblioteksstyring med forskellige sorteringsmuligheder.
  • Tilbyder lejlighedsvis eksklusive udgivelser fra store kunstnere.
  • Rumlig lyd med Dolby Atmos for en virtuel surroundsound ved understøttede sange.
  • Lossless lyd op til 24-bit/192 kHz.
  • Tilbyder musikvideoer i appen.
  • Indeholder Apple Music Syng karaoke-funktion.
  • Tæt integration med Apples økosystem.
  • Lyt gratis til Apple Music 1, Apple Music Hits eller Apple Music Country.
  • Understøtter også Android, flere spilkonsoller og Smart TV.
  • Download og lyt til musik offline.
  • Mere end 100 millioner sange.
  • Gratis i alle Apple One abonnementspakker.

Spotify

Spotify indeholder mere end 70 millioner sange Spotify og over 400 millioner playlister. Den svenske musikstreamingtjeneste udmærker sig ved sine avancerede muligheder for musikopdagelse og social deling. De sofistikerede algoritmer, som driver funktioner som Discover Weekly og Release Radar, er spot on med hensyn til præsentation af ny musik, der er skræddersyet efter lytterens smag. 

Oplever du problemer med at få din Spotify til at virke på dit Apple Watch, har vi skrevet en lille guide til dig her.

Fordelene ved Spotify

  • Avanceret algoritme til opdagelse af ny musik.
  • Release Radar", "Discover Weekly" og "Tastebreakers" og algoritme-afspilningslister.
  • Tilbyder podcasts og lydbøger.
  • Omfattende sociale delingsmuligheder.
  • Virker på tværs af en lang række enheder også Apple TV 4.
  • Mulighed for at styre Spotify på en enhed fra en anden enhed
  • Download og lyt til musik offline.
  • Over 400 millioner playlister.
  • Findes i en gratis udgave med reklamer.

Hvilken af de to musikstreamingtjenester er det bedste valg?

Apple Music og Spotify tilbyder sammenlignelige abonnementspriser, og er begge udstyret med  omfattende musikbiblioteker, der vil imødekomme de fleste brugeres behov. Begge musikstreamingtjenesterne giver brugerne udvidede muligheder for personalisering og musikbiblioteksstyring. Forskellene ligger i de små nuancer, der imødekommer lidt forskellige målgrupper, og det er brugernes opgave at finde den målgruppe, som passer bedst til dem og ud fra det vælge enten Apple Music eller Spotify, som den foretrukne musikstreamingtjeneste.
Nyere Ældre