Hvordan tilpasser jeg hjemmeskærmen på Apple TV?

Gør Apple TV hjemmeskærmen til din egen med tilpasning af øverste række og rækkefølgen på apps.

Den fjerde generation af Apple TV er kraftfuld, intelligent og udstyret med sin egen App Store med en bunke apps lige til at downloade. 

Streaming er populært

Allerede i 2020 var antallet af danskere, der ugentligt brugte streamingtjenester til at se film, serier og programmer steget til 55 procent. Så der er ingen tvivl om, at streaming er kommet for at blive. Det kan man også se på det store udvalg af streamingtjenester, der er på markedet i øjeblikket. 

Du kan både streame via din mobil, tablet eller computer. Men hvis du gerne vil samle hele familien til en god film, så kan det være en god løsning at streame indhold på dit fjernsyn. Det kan du blandt andet gøre med en Apple TV-boks.

Gør dit Apple TV til dit eget

For at få det optimale ud af den lille streamingboks, så skal du tage magten og personliggøre hjemmeskærmen efter dine egne behov. 

Når du først har downloadet dine ønskede apps via App Store, kan du starte med at personliggøre dit Apple TV. Du kan nemlig selv bestemme, hvilke fire apps du gerne vil have som dine øverste favoritter samt rækkefølgen på dine øvrige apps og om du vil oprette mapper. 

Vælg dine fire yndlingsprogrammer

Du kan vælge dine fire yndlingsprogrammer i den øverste række på Apple TV. På den måde er det dine fire favoritter du bliver præsenteret først for, når du tænder for dit Apple TV.

Du kan nemt og hurtigt flytte rundt på apps på dit Apple TV ved hjælpe af fjernbetjeningen. Du flytter apps i den øverste række ved at rulle frem til den ønskede app og klikke på den og hold touchpaden nede indtil appen begynder at ryste. Nu har du markeret den ønskede app og kan flytte dens placering. Du flytter den til det ønskede sted med pegefeltet på remoten. Når du har fundet det rette sted, hvor du ønsker din app placeret, trykker du en enkelt gang på touchpaden igen.

Fremgangsmåden gælder også, når du skal flytte andre apps rundt på fjerde generation af Apple TV. 

Oprettelse af mapper

Det kan være, at du gerne vil oprette mapper på dit Apple TV. Det kan du eksempelvis gøre for at lave udvalget af downloadede apps mere overskueligt. I hver mappe kan du samle det antal apps, der giver mening for dig. Et eksempel kan være, at du samler spil eller streaming apps i en mappe.

Igen skal du bruge fjernebetjeningen. Du skal klikke på den ønskede app og hold touchpaden nede indtil appen begynder at ryste. Tryk herefter på knappen afspil/pause. Du vil nu se en mulighed for at oprettet en ny mappe til appen eller flytte den til en anden eksisterende mappe på Apple TV'et. 

Slet og skjul TV apps

Det kan også være, at du får downloadet en TV app fra App Store, som du ikke længere har brug for. Så kan det være en god idé at slette appen igen. For man kan hurtigt få fyldt i skærmen med alt for mange og ikke relevante apps.

Hvis du gerne vil slette en app fra startskærmen på Apple TV 4. generation, som du selv har hentet i den tilknyttede App Store, så skal du med fjernbetjeningen klikke på den ønskede app og holde touchpaden nede, hvorefter du trykker på afspil/pause. Vælg herefter slet i Apple TV menuen. Metoden virker kun med apps som du selv downloadet på Apple TV. 

Hvis du gerne vil slette nogle af de præ-installerede apps, så er det ikke altid muligt. Du kan derimod vælge at oprette en mappe, som du kan skjule dem i. Vi henviser til fremgangsmåden i afsnittet med oprettelse af mapper. 

Sæt dit eget præg

Nu er det blot op til dig, at sammensætte dit udvalg af apps til spil og underholdning på dit Apple TV. Går bare på opdagelse i den store App Store, for du kan altid slette de apps igen, som du ikke lige fik brug for alligevel.
Nyere Ældre