Sådan ryddes cache på en Mac

Lær hvordan du fjerner filer fra forskellige cache-typer, så hastigheden øges på din Mac.

Oplever du, at din Mac ikke opfører sig som den plejer og nogle af dine apps virker måske ikke efter hensigten?

Så kan det være på tide at rense cachen på din Mac, da det kan løse mange af den slags problemer.

Hvad er cache?

En cache er et sted, hvor data opbevares for at hjælpe din Mac med at accelerere forskellige processer.

Den mest almindelige type cache, som mange kender til, er browsercachen. Den gemmer data, der er downloadet til din Mac, så når du besøger det samme website igen, er dele af dataene allerede tilgængelige, hvilket gør, at siden indlæses hurtigere.

Der er to typer cache: systemcache og applikationscache. 

Applikationscache, også kendt som brugercache, indeholder data forbundet med dine apps, som lagres for at undgå genindlæsning hver gang appen anvendes, hvilket gør dine programmer hurtigere.

Applikationscache, eller app-cache, er en funktion, der tillader en app- eller browserudvikler at angive, hvilke filer der skal gemmes i cachen og være tilgængelige offline. Din app vil fortsat indlæse og fungere korrekt, selv hvis brugeren opdaterer, mens de er offline.

Appdata kan optage meget plads, og hvis du ikke bruger appen længere, er det usandsynligt, at du har brug for de cachelagrede data, som stadig kan være gemt på din Mac.

Hvorfor er det smart at rydde cache på din Mac?

At rydde cachen på din Mac kan være en fordel, da det kan øge systemets hastighed ved at fjerne unødvendige midlertidige filer. Dette kan frigøre diskplads og potentielt forbedre enhedens overordnede ydeevne.

Sådan rydder du systemcache på en Mac?

For at slette systemcachen på din Mac, skal du følge disse trin: 
  1. Åbn Finder.
  2. Tryk på Shift + Command + G for at åbne Gå til mappe-vinduet.
  3. Indtast: ~/Library/Caches
  4. Tryk på Enter. 
  5. Vælg alle mapper inden i cache-mappen og flyt dem til papirkurven. 
  6. Tøm til sidst papirkurven for at slette filerne permanent.
Du kan få tips til, hvordan di sparer tid og håndterer Mac-papirkurven som en pro, hvis du gerne vil arbejde mere effektivt.

Sådan rydder du browserens cache en nyere Mac

For at slette browsercachen i Safari i macOS Sonoma og Ventura, skal du følge disse trin:
  1. Åbn Safari.
  2. Klik på Safari > Indstillinger i menuen.
  3. Klik på fanen Avanceret.
  4. Du skal aktivere udviklervisningen, så klik på Vis funktioner til webudviklere (eller Vis udviklingsmenu).
  5. Nu kan du se udviklingsindstilling i menuen øverst på skærmen, som du skal klikke på.
  6. Tryk herefter på Option / Alt + Command + E.
Hvis du har en lidt ældre Mac vil fremgangsmåden for at rydde din browsercach være lidt anderledes. Vi gennemgår den herunder.

Sådan rydder du browserens cache på en ældre Mac

For at slette browsercachen i Safari i macOS Monterey og ældre udgaver, skal du følge disse trin:
  1. Åbn Safari.
  2. Klik på Safari > Indstillinger i menuen.
  3. Klik på Avanceret.
  4. Du skal aktivere udviklervisningen, så klik på Vis udviklingsmenu.
  5. Nu vil du se en ny udviklingsindstilling i menuen, som du skal klikke på.
  6. Tryk nu på Option / Alt + Command + E.
Når du har ryddet browsercachen på din Mac, kan du med fordel også slettet browserhistorikken i Safari, da det også vil være med til at øge systemets hastighed.

Flere tip til at øge hastigheden på din Mac

Hvis du har fået blod på tanden og gerne vil gøre endnu mere, for at øge hastigheden på din Mac, har vi samlet en række råd til dig, som hjælper med at piske din Mac i topform.

Udover at du kan have stor fordel af at følge disse råd, kan vi også varmt anbefale, at du kigger nærmere på nogle af de mange Cleaner-programmer, der findes til Mac. For derved kan du få renset og rengjort din Apple computer, så den bliver hurtig igen.


Hvis du oplever, at din Mac generelt er blevet mere sløv, når du arbejder på den, kan det være, at du skal prøve noget mere, end blot at rengøre og rydde op. For eksempel kan du overveje, om du måske bør kigge på at optimere Mac-hukommelsen, så der frigøres flere RAM til udførelse af arbejdsprocessor. Det lyder måske besværligt, men vi har lavet en lille vejledning til dig, som du kan følge, hvis din Mac et tiltrængt speed boost.
Nyere Ældre