Hvis du gerne vil sikre din Mac, så har vi samlet 10 vigtige sikkerhedstips.
Mange spørger sig selv om det i det hele taget er nødvendigt med antivirus til en Mac. Svaret er ganske kort: ja. For selvom virusudbrud på Mac heldigvis hører til sjældenhederne, kan du stadig godt gøre noget for at sikre din computer.
Mac er mere sikkert
En af de rigtig gode ting ved at eje en Mac er det faktum, at du er mindre tilbøjelig til at blive et offer for malware end hvis du ejer en computer med Windows. Men macOS er dog ikke idiotsikker, og du heller ikke have hovedet under armen og være alt for slap med at beskytte din computer.
Derfor har vi samlet 10 tips til dig, der kan være med til at holde din Mac sikker.
Nr. 1: Vælg en stærk kode
Det første, du skal gøre for at sikre din Mac, er at konfigurere en stærk adgangskode. Det kan være at du fejlagtig ikketror at der er behov for at beskytte din Mac med adgangskode, hvis du kun skal bruge den derhjemme, men dette er ikke korrekt.
For det første, vil en manglende adgangskode på din Mac, betyde at intet af det, du har på din Mac er sikkert. For selv om at macOS har en række sikkerhedsfunktioner, der holder dine data sikre, skal du være opmærksom på, at hvis du ikke har en adgangskode, lader du potentielt nogle andre komme længere end til din login-skærm, og derved giver du dem potentielt adgang til følsomme oplysninger.
Du kan vælge din adgangskode allerede under opsætningen af din Mac. Men hvis du er sprunget dette trin over, kan du heldigvis godt oprette en adgangskode - eller du kan ændre den kode, du allerede har lavet.
Opret en adgangskode
Hvis du vil oprette en adgangskode til din Mac - eller blot ændre den du allerede har - kan du godt dette.
Du gør det på følgende måde, hvis du bruger Ventura eller nyere macOS:
- Åbn Systemindstillinger
- Vælg Touch ID & Password
- Du kan nu oprette en adgangskode eller ændre din eksisterende adgangskode til noget mere sikkert
- Hvis din Mac har Touch ID, kan du også indtaste flere fingeraftryk og vælge, der kan bruges til Apple Pay og andre køb, og automatisk udfyldning af adgangskoder
Hvis du har macOS Monterey eller en tidligere version skal du gøre følgende:
- Åbn Systemindstillinger
- Vælg Sikkerhed og privatliv
- Klik på Generelt
- Du kan nu oprette en adgangskode eller ændre din eksisterende adgangskode
Sørg for at vælge en fornuftig adgangskode, der ikke er let at gætte, da din Mac også kan bruges som en del af Apples to-faktor-godkendelse til iCloud.
Nr. 2: Skift dine indstillinger for låseskærm
Du kan indstille din Mac til at slukke, på et bestemt tidspunkt eller når den er inaktiv efter et stykke tid. Men generelt har de fleste deres Mac til at gå på pauseskærm, når der er gået et vist antal minutter uden aktivitet. Hvis du vælger det antal minutter, der skal gå inden din Mac går på pauseskærm, kan du risikere at din computer er ubeskyttet i længere tid. Hvis du eksempelvis indstiller din pauseskærm til ikke at starte før efter en halv time, og din Mac derefter venter yderligere 15 minutter, før den kræver en adgangskode, vil din Mac potentielt være ubeskyttet i 45 minutter.
Indstil din låseskærm
Følg disse trin for at vælge, hvor du selv kan indstille, hvor lang tid du er villig til at der skal gå, før du skal indtaste adgangskoden efter pauseskærmen starter eller at skærmen slukker.
Du gør det på følgende måde, hvis du bruger macOS Ventura eller nyere version:
- Åbn Systemindstillinger
- Klik på låseskærm
- Vælg Start pauseskærm ved inaktiv og vælg eksempelvis 10 minutter
- Vælg Sluk skærmen, når den er inaktiv og vælg eksempelvis 10 minutter
- Vælg Kræv adgangskode efter pauseskærmen starter eller visningen er slukket og vælg eksempelvis 5 minutter
Hvis du har macOS Monterey eller en tidligere version skal du gøre følgende:
- Åbn Systemindstillinger
- Klik på Batteri (Macbook) eller Energi sparer (iMac)
- På MacBook skal du klikke på Batteri og vælg eksempelvis Sluk skærmen efter 10 minutter
- På iMac skal du klikke på Strømadapter og vælge eksempelvis Sluk skærmen efter 10 minutter
- Gå til Sikkerhed og privatliv og vælg eksempelvis Kræv adgangskode efter dvale eller pauseskærm begynder 5 minutter
I begge tilfælde betyder det, at din Mac er låst efter 15 minutters inaktivitet. Du kan selv indstille om du vil have tiden til at være længere eller kortere.
Nr. 3: Brug Apples adgangsnøgler
Vi kender alle vigtigheden af at vælge en sikker adgangskode, men det kan være frustrerende at skulle huske på dem alle. Derfor tilbyder Apple dig en nem og sikker måde, når du skal have styr på dine adgangskoder, så du kun skal huske én. Med Apples adgangsnøgler har du en iCloud-nøglering med indbygget adgangskodemanager, der fungerer med alle dine enheder fra Apple og vil logge dig på al din software og tjenester.
Adgangsnøgler via iCloud
For at kunne bruge Apples adgangsnøgler skal du bare sikre dig, at du har konfigureret iCloud-nøglering.
Du gør det på følgende måde:
- Åbn Systemindstillinger
- Klik på Apple ID oplysningerne øverst
- Klik på iCloud
- Klik på knappen Adgangskode og nøglering for at slå den til
Når du nu skal indtaste en adgangskode, vil din Mac tilbyde at udfylde felterne automatisk efter Touch ID eller adgangskodegodkendelse.
Du kan også med fordel vælge at bruge Apples adgangsnøgler via din iPhone.
Nr. 4: Slå Find min Mac til
Find er en Apple-app, der kan hjælpe dig med at finde en bortkommen eller tabt Mac. Appen kan også bruges til at fjernslette din Mac, hvis den er blevet stjålet.
For at slå Find min Mac til, skal du gøre følgende:
- Åbn Systemindstillinger
- Klik på dit Apple ID
- Klik på iCloud
- Rul gennem mulighederne, indtil du finder Find min Mac og tænd den
- Accepter pop-op boksen med beskeden Tillad Find min at bruge placeringen af denne Mac
- Indtast din adgangskode til din Mac
- Hvis placeringstjenester er slået fra, skal du slå det til under Sikkerhed og privatliv
Nu vil du være i stand til at spore din Mac, hvis du mister den. Du vil også helt kunne slette dine data, hvis din Mac bliver stjålet. Find min Mac er et uvurderligt værktøj, som vi selvfølgelig håber, at du aldrig får brug for. Men hellere være på den sikre side og slå funktionen til, hvis du alligevel gør.
Nr. 5: Konfigurer flere brugere
Hvis det hænder, at der er flere brugere, der skal have adgang til din Mac, er det en god idé at sørge for, at alle brugere får deres egen adgang. På den måde vil de andre brugere af computeren ikke kunne få adgang til dine data. Hvis der ikke er tale om en fast bruger, kan du vælge at oprette en midlertidig gæstebruger på din Mac.
Opret flere brugere
Det er nemt og hurtigt at oprette flere brugere på din Mac, hvis du vil lade andre få adgang til din Mac. På den måde kan du give dem adgang til din Mac, men ikke dine personlige data på den.
Du gør det på følgende måde, hvis du bruger macOS Ventura eller nyere version:
- Åbn Systemindstillinger
- Vælg Brugere og grupper
- Klik på Tilføj konto...
- Indtast din adgangskode for at låse op
- Indtast brugerens fulde navn og kontonavn
- Lav et kodeord
- Klik på Opret bruger
Hvis du har macOS Monterey eller en tidligere version skal du gøre følgende:
- Åbn Systemindstillinger
- Vælg Brugere og grupper
- Klik på låseikonet og indtast din adgangskode
- Klik på plus-symbolet
- I sektionen Ny konto skal du vælge Standard
- Indtast brugerens fulde navn og kontonavn
- Lav et kodeord
- Klik på Opret bruger
Hvis du blot vil give en midlertidig adgang til en person, kan du vælge at konfigurere en gæstebruger. Du skal blot vælge indstillingen på listen over navne og vælge Tillad gæster at logge på denne computer. Du behøver ikke at angive en ny adgangskode til gæsten, da de ikke kan ændre bruger- eller computerindstillinger, og alle midlertidige filer slettes, når de logger ud igen.
Nr. 6: Lås din mail
Når det kommer til sikkerhed, så er din mail i lige så stor fare som Safari eller Chrome. Derfor er det vigtigt, at du sikre din mail. En ting, du kan gøre for at beskytte dig selv, er at forhindre svindlere i at kunne bruge sporingspixel skjult i eksempelvis billeder for at fortælle dem, at du har åbnet mailen og derved at bekræfte, at mailadressen er i brug. Du kan også vælge at slå Mail-beskyttelse til direkte på din Mac.
Beskyt din mail
Du kan slå Mail-beskyttelse til på din Mac for at beskytte din mailadresse. Der gør du på følgende måde:
- Åbn Mail
- Klik på Mail
- Vælg herefter Indstillinger (Præferencer i Monterey eller tidligere).
- Klik på Privatliv
- Sørg for, at Protect Mail Activity er valgt
En anden ting, du kan gøre, er at holde markøren over links og mailadresser i beskeden for at se URL'en inden du åbner noget på din Mac. På den måde kan du så se, om de virkelig er, hvad de giver sig ud for at være.
Nr. 7: Begræns dine downloads af apps
En af de mest kraftfulde og bedste sikkerhedsfunktioner på din Mac er Gatekeeper. Programmet er kort og godt designet til at holde dig sikker. Det gør den ved at forhindre dig i at installere noget på din Mac, der ikke er blevet bekræftet af Apple. Programmet vil advare dig, hver gang du forsøger at installere en applikation fra nettet og det vil ligefrem blokere installationen af nogle apps. Den absolut sikreste måde at installere apps på din Mac er ved kun at downloade dem direkte fra Mac App Store. Men hvis du bliver fristet og gerne vil hente apps andre steder, kan din Mac advare dig, før du installerer appen.
Få advarsel inden app download
Hvis du gerne vil have din Mac til at advare dig inden du downloader en app, du ikke har fundet via Mac App Store, kan du sagtens indstille dette. Du skal blot gøre følgende:
- Åbn Systemindstillinger
- Klik på Privatliv og sikkerhed
- Vælg App Store under afsnittet Tillad applikationer downloadet fra
Dette forhindrer dig ikke i at downloade apps uden for App Store, men det vil kræve et par ekstra trin, før appen kan installeres. Derved får du lige tid til at overveje en ekstra gang, om det virkelige er en app, du vil løbe risikoen med.
Nr. 8: Hold din software opdateret
En af de vigtigste ting, du kan gøre, er at sørge for, at softwaren på din Mac altid er opdateret. For hvis du ikke opdaterer din software, når der udstedes opdateringer, kan du ikke være sikker på at være optimalt dækket. Tit og ofte når Apple udsender en opdatering vil der også være opdatering af din Macs sikkerhedskomponenter.
Opdatere din Mac
Det er meget vigtigt for din sikkerhed, at du altid sørge for, at din Mac er opdateret. Du kan altid selv tjekke, om der er opdateringer, du endnu ikke har installeret.
Du gør det på følgende måde, hvis du bruger macOS Ventura eller nyere version:
- Åbn Systemindstillinger
- Klik på Generelt
- Klik på Softwareopdatering
- Din computer vil søge efter opdateringer
- Hvis en er tilgængelig, skal du klikke på Download og installer
For automatisk at installere opdateringer skal du aktivere Automatiske opdateringer.
Hvis du har macOS Monterey eller en tidligere version skal du gøre følgende:
- Åbn Systemindstillinger
- Klik på Softwareopdatering
- Din computer vil søge efter opdateringer
- Hvis en er tilgængelig, skal du klikke på Download og installer
For automatisk at installere opdateringer skal du markere afkrydsningsfeltet ud for Hold min Mac automatisk opdateret.
Nr. 9: Udvid Apples XProtect antivirus
Hvis malware eller andre skadelige apps kommer forbi Gatekeeper, har macOS inkluderet sin egen antivirussoftware kaldet XProtect. Dette program blokerer og fjerner al malware, den funder på din Mac. Programmet XProtect er som standard altid tændt og det opdateres af Apple regelmæssigt. Men det er ikke idiotsikkert, så du kan vælge at opdatere din sikkerhed for at give dig selv en endnu bedre beskyttelse.
Vi har tidligere set på de bedste antivirusprogram til Mac og hvilke du bør vælge, hvis du vil beskytte din Mac mod virus.
Nr. 10: Brug en VPN
Du kan tilføje endnu et beskyttelseslag ved at bruge en VPN på din Mac. Det kan være, at du spørger dig selv om, hvordan jeg bruger en VPN på min Mac? Kort sagt er en VPN en forbindelse, der krypterer alle dine data og dirigerer dem til et slutpunkt, der drives af de personer, der står bag VPN-tjeneste. derved holdes dine data fuldstændigt private.
Apple tilbyder sin egen pseudo-VPN kaldet iCloud Private Relay. Den kan bruges af alle, der betaler for iCloud+. Tjenesten krypterer din webtrafik, men som ikke skjuler din region og fungerer kun med Safari.
Klar til sikker brug af Mac
Hvis du holder dig til vores råd - eller udvælger dig de råd, der passer bedst til dig - er du klar til at bruge din Mac på en mere sikker måde.